Odense Zoo kan blive ramt af fugleinfluenza

Spredningen af den frygtede fugleinfluenza bliver fulgt nøje i Odense Zoo. Hvis den zoologiske have får påbud om at fuglene skal holdes indendøre, så kommer Odense Zoo i problemer.

Mange af fuglene er nemlig i såkaldte volieres, hvor der kan slippe afføring fra smittede fugle igennem burene.

Og endnu værre står det til for Odense Zoos emuer og strudse. De kan nemlig ikke tåle at være indespærrede i længere tid, så hvis der kommer påbud om at de skal være indenfor i eksempelvis et halvt år, så kan zoo blive tvunget til at aflive dem.

- Lige i øjeblikket venter vi på at se, om vi eventuelt kan få tilladelse til at vaccinere vores fugle, siger zoolog Bjarne Klausen.

Odense Zoo ialt omkring 430 fugle - fordelt på 55 forskellige arter. 

 

Oversigt

    Oversigt