Odense Zoo: Vicedirektøren stopper også

Odense Zoos direktør og vicedirektør har fredag meldt ud, at de begge forlader Odense Zoo. Et ufatteligt tilfælde, lyder det.

Fredag meddelte Odense Zoos direktør, Henrik Lehmann Andersen, at han forlader zooen til efteråret efter 10 år i jobbet.

Samme dag melder Bjarne Klausen ud, at han stopper i rollen som vicedirektør efter at have været i Odense Zoo i mere end 19 år.

- Det er virkelig pudsigt. Det er et helt ufatteligt tilfælde, siger Bjarne Klausen, der stopper i Odense Zoo i slutningen af maj,

Ifølge Bjarne Klausen vil zooen ikke lide under tabet af de to direktører.

- Odense Zoo er godt kørende og har nogle gode medarbejdere, som er selvkørende. Man vil ikke som gæst kunne mærke nogle ændringer. Men det er klart, at medarbejderne skal stramme sig an, siger han.

Bjarne Klausen tiltræder som direktør for Kattegatcentret i Grenaa den 1. juni.

- Jeg har været i Odense Zoo i mange år, og havde muligheden for at sikre mig nogle nye udfordringer, fortæller han.

Oversigt

    Oversigt