Odenseaner vandt 3.3 millioner kroner på Casino Odense

En 32-årig mand fra Odense var i fredags usandsynlig heldig. Han vandt nemlig 3,3 millioner kroner på en spilleautomat på Casino Odense.

- Vi kunne godt se, han havde vundet en masse penge, og så tog vi ham med ud i bagved, for som udgangspunkt skal vi beskytte folks anonymitet, siger Eva Lyndgaard, marketingskoordinator på Casino Odense, til Fyens Stiftstidende.

- Det var først, da vi fik forklaret, hvor mange penge han havde egentlig vundet, at det gik op for ham, fortæller Eva Lyndgaard.

Det er de seks kasinoer i Danmark, der har den fælles jackpot på spilleautomaterne, så gevinsten kunne lige så godt været blevet vundet i et af de andre spillesteder.

Fem procent i drikkepenge

Det er kutyme, at lægge fem procent af sin gevinst i drikkepenge til personalet. Helt så meget gav kasino-millionæren dog ikke, men det var tæt på.

Oversigt

    Oversigt