Odenses favoritter tryner TTH Holstebro i ligaen

Odense slog TTH Holstebro med 15 mål hjemme, mens Silkeborg-Voel måtte slide for en smal sejr mod Aalborg.

Håndboldkvinderne fra Odense Håndbold holdt snor i toppen, da Jan Pytlicks tropper fredag storsejrede i HTH Ligaen.

Kampen på hjemmebane mod TTH Holstebro blev vundet sikkert, og da de 60 minutter var spillet, lød sejren på hele 37-22.

Dermed nåede Odense op på 16 point på tredjepladsen i rækken.

Foran ligger Herning-Ikast med samme pointantal, men for en kamp færre, mens Team Esbjerg også for en kamp færre har 18 point på førstepladsen.

TTH ligger tungt med fire point efter ti kampe og syv nederlag i sæsonen indtil nu.

Tæt på at være afgjort ved pausen 

Bagud 12-19 ved pausen så det vanskeligt ud for gæsterne, der slet ikke kunne følge med i anden halvleg, som blev tabt med otte mål.

Både Kathrine Heindahl, Trine Østergaard Jensen og Stine Jørgensen scorede seks gange for Odense, mens Freja Cohrt blev noteret for fem mål.

Silkeborg-Voel sørgede også for at sætte yderligere to point ind på kontoen, da det hjemme blev til en sejr over EH Aalborg.

Her måtte favoritterne fra Silkeborg dog slide for det, før kampen var vundet smalt med 29-28 efter et tæt opgør, hvor pausestillingen lød på 14-14.

Silkeborg-Voel har dermed 15 point for ti kampe på fjerdepladsen i rækken.

EH Aalborg har syv nederlag i ti kampe og fem point.

Oversigt

    Oversigt