Odenses nye fodbolddirektør: - Vi skal være en sælgende klub

Akademiet er en grundsten i det arbejde, der står foran Björn Wesström, for OB skal i et større omfang end hidtil være en sælgende klub.

Da 49-årige Björn Wesström tiltrådte som fodbolddirektør hos OB ved årsskiftet, var det med en klar hovedopgave.

OB skal være en sælgende klub, og så skal de fleste spillere i truppen have en fortid på klubbens eget akademi.

- Man skal tænke på OB som en klub, der har fundamentet i sit akademi. At de fleste spillere i truppen kommer derfra, og at de spillere, vi tager udefra og her til Fyn, kommer her for at gøre et godt job, men også for at komme videre, siger Björn Wesström og fortsætter:  

- Vi skal være en sælgende klub – langt mere, end vi er i dag. Vi skal have et stort flow af spillere ind og ud af truppen. Vi skal være mindre sentimentale med vores spillere, forstået på den måde, at vi ser dem være hos os, gøre det godt og så flyve videre. Så kan de altid komme tilbage, men vi skal ikke være så beskyttende om dem.

Valgt på sin evne til at sælge talenter

Björn Wesström stod bag det største salg ud af den svenske liga, da han som den øverste sportslige ansvarlige i AIK Stokholm i 2017 solgte Alexander Isak til tyske Borrusia Dortmund. 

quote Man skal tænke på OB som en klub, der har grunden i sit akademi.

Björn Wesström. Fodbolddirektør, OB

Selv mener han også, at hans evne til at sælge talenter er blandt de væsentligste til, at han var interessant for OB. 

- Det er vel den store grund til, at OB valgte mig. Det er det, jeg kommer med. Jeg har en filosofisk tro på, at den enkleste vej til tilpasning er at være i det miljø, hvor du skal præstere, og derfor blive akademiet altid vigtigt, siger han og tilføjer:

- Hvem som helst kan se, hvem der er bedst. Men kun meget få kan se, hvem der passer i det miljø, han skal ind og præstere i. 

Wesström og Hemmingsen
Foto: Thomas Greve

Potentielle store salg i truppen

Selvom Björn Wesström har et mål om at gøre OB til en sælgende klub, er det ikke nødvendigvis givet, at han skal vente så længe. I hvert fald mener han, at der allerede nu er spillere i truppen, der kan blive "store salg" ud af OB. 

- Kigger man på, hvordan sæsonen hidtil har set ud og på kompetencerne, på profilen og på, hvordan transfermarkedet fungerer, vil jeg fremhæve Sabbi og Frø (Emmanuel Sabbi og Mads Frøkjær, red.). De har alderen, egenskaberne og positionerne, der kan gøre dem til store salg.

Og hvad er store salg? 

- Det er jo ikke altid, man bestemmer det selv. Der findes jo også altid en køber, der skal betale. Så må man forsøge at blive enige. Men store salg er store salg. 

Har du et prisleje? 

- Nej, det har jeg ikke. 

Oversigt

    Oversigt