I det fynske folks tjeneste

Odenses skjulte vikingeborg skal gøres til verdensarv

Boringer starter tirsdag ved Nonnebakken i Odense i håbet om at gøre den 1.000 år gamle og skjulte vikingeborg til verdensarv. 

00:44

Som et første synligt skridt mod at blive verdensarv foretager Odense Bys Museer i samarbejde med eksperter fra Nationalmuseet og MOE Ingeniører boringer i den vold, som har omkranset vikingeborgen. Foto: Odense Bys Museer Video: Maja Kærhus Jørgensen

I centrum af Odense lå for omkring 1.000 år siden vikingeborgen Nonnebakken, der er et af byens største og væsentligste fortidsminder. 

Læs også Odense er langt ældre end hidtil antaget

Den cirkulære vikingeborg skal frem i lyset og gøres mere synlig i håbet om at blive til verdensarv. 

- Midt i Odenses største og vigtigste fortidsminde, vikingeborgen Nonnebakken, som har en yderdiameter på 180 meter, har vi lavet forskellige arkæologiske udgravninger over de seneste år og fundet ud af en masse nyt om borgen. Vi har blandt andet fundet ud af, at den er mere velbevaret, end man tidligere troede, siger forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer til TV 2/Fyn. 

- Vi skal kunne trække borgen op af jorden, kan man sige - og vise til “almindelige” mennesker, at der her har ligget et fantastisk fortidsminde. Det starter nu, fortæller han. 

Eksperter borer

I første omgang vil man forsøge at få synliggjort borgen i terrænet, præcis der hvor den oprindeligt lå, så odenseanere og turister bedre kan fornemme dens imponerende dimensioner og form. Går man i dag forbi Nonnebakken, vil man ikke umiddelbart kunne gennemskue, at her har ligget en vikingeborg.

- Målet er, at om nogle år har man en markering på stedet, hvor man kan se på græsarealet, at her har ligget en meget stor ringborg. Man kan fornemme borgens dimensioner og dens form, siger Mads Runge.

Som et første synligt skridt mod at blive verdensarv foretager Odense Bys Museer i samarbejde med eksperter fra Nationalmuseet og MOE Ingeniører boringer i den vold, som har omkranset vikingeborgen.

- Det er et stort øjeblik for Odense og museerne i dag, hvor vi påbegynder de første boringer til forprojektet, siger Mads Runge.

Boringerne foretages tirsdag fra klokken ti og skal dels afklare jordlagenes bæreevne og dels vise, hvor meget af volden der er bevaret. 

- Boringerne skal vise, hvad jorden kan bære, i forhold til hvordan vi kan formidle borgen, og hvordan kan vi markere volden rundt om borgen. Det skal de være med til at afdække, og så skal de se, hvor meget af volden der er bevaret, fortæller Mads Runge. 

Kort over Odense fra 1593, hvor den forladte vikingeborgs dimensioner kan ses.   Foto: Odenses Bys Museer

Udgravning ved Nonnebakken i 2015.  Foto: Odenses Bys Museer

Så stor var vikingeborgen

Oprindelig har volden haft en bredde på cirka 15 meter og en højde på omkring fem meter. Uden for volden har løbet en dyb og bred voldgrav.  

Boringerne er finansieret af Odense Kommune og udføres i samarbejde mellem Odense Kommune og Odense Bys Museer. 

Områder, der bliver optaget på Unescos verdensarvsliste, kan modtage midler fra World Heritage Fund. Listen omfatter naturområder og kulturskabte værdier, som betragtes som menneskehedens fælles arvegods. Af dansk verdensarv kan blandt andet nævnes Jellingmonumenterne, Roskilde Domkirke og Kronborg.

Opdatering

  • 02. jun 2020 kl. 13:10 Artiklen er opdateret med yderligere citater fra Mads Runge.

Fakta om Nonnebakken

Borgen på Nonnebakken var en af vikingetidens mindre borge.

 

Den er formentlig opført omkring 980 i samme periode som Danmarks andre vikingeborge.

 

Den ligger ved Odense Å, der dengang var bredere, end den er i dag.

 

De arkæologiske rester af borgen tog voldsom skade i 1800-tallet, da nye bygninger blev opført samme sted. Borgen og bakken har fået sit navn efter et gammelt nonnekloster. 

Se mere