Odense Kommune har i årevis undladt at lave lokalplan for en række veje og broer. Det gælder blandt andet for Odins Bro, som derfor er opført ulovligt.
Det skriver Fyens.dk.
I foråret 2016 blev Odense Kommune opmærksom på, at man i årevis har haft en ulovlig praksis ved ikke at lave lokalplan for store vej- og broanlæg.
Broen besluttet i 2009
Odense Kommune besluttede i 2009 at etablere Odins Bro med tilhørende vejanlæg fra Ejbygade til Rismarksvej. Og i juni 2014 blev broen åbnet.
Nu skal alt være efter lovens bogstav, hvorfor der skal laves en lokalplan for Odins Bro og de tilhørende veje, skriver Fyens.dk.