Øksemand hoppede ud af vinduet

Den mand, der forskansede sig i en lejlighed på Middelfartvej er flygtet ud gennem et vindue - uden sin økse. Politiet fortæller, at der er ingen grund til frygt.

Mandag aften var der massivt politiopbud på Middelfartvej i Odense. En mand havde forskanset sig hos sin bror på et værelse med en økse. 

Ifølge vagtchef Hans Frederiksen er hele episoden slut nu.

- Da vi kommer ind, er han hoppet ud gennem et vindue bagtil. Men øksen har han efterladt. 

- Vi vurderer, at han ikke er til fare for andre, så folk kan være helt trygge. 

Hele dramaet begyndte, da manden besøgte sin bror på Middelfartvej.

- Han var tydeligt ophidset og havde en økse med sig - og så låste han sig inde på et værelse. 

Broren ringede efter politiet - og han klatrede ud gennem et vindue, hvor brandvæsenet havde stillet en stige frem for at hjælpe ham ud. 

 

Privatfoto: Massivt politiopbud på Middelfartvej mandag aften. Her havde en mand med økse forskanset sig
Privatfoto: Massivt politiopbud på Middelfartvej mandag aften. Her havde en mand med økse forskanset sig

 

Politiet leder nu efter manden. Ifølge vagtchefen er der et par adresser, der lige skal tjekkes.

- Vi skal have ham vurderet - om han trænger til hjælp? Om der bliver noget med en sigtelse - det kan jeg ikke sige noget om endnu, fortæller Hans Frederiksen.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt