Omlægning af rør: Enden af L. A. Rings Vej lukkes

Omlægning af rør bringer dig ud på en omvej.

Fra mandag 23. maj skal Fjernvarme Fyn omlægge rør for enden af L. A. Rings Vej ud mod Ørbækvej. 

Derfor er det nødvendigt at lukke for ind- og udkørsel i en periode, oplyser Odense Letbane.
 
Arbejdet forventes at vare cirka fire uger, hvorefter der igen bliver åbnet for biltrafik i begge retninger. 

Indtil da skal bilister i området ud på følgende omvej:
 
Flere af de små veje i området er lukket af, som normalt, så kommer man fra nord, kommer man til L. A. Rings Vej via Købkesgade og Marstrandsvej. 

Fra syd kan man køre fra Munkerisvej og via den store rundkørsel på Rødegårdsvej.
 
Under arbejdet vil cyklister og fodgængere fortsat kunne passere arbejdsområdet for enden af L. A. Rings Vej.

Oversigt

    Oversigt