Område evakueret: Bombehunde undersøger mistænkelig kuffert

Fyns Politi har spærret gågaden af i Odense efter fund af en mistænkelig kuffert.

Gågaden i Odense er onsdag formiddag spærret af omkring Vestergade, Kongensgade og Mageløs efter fund af en mistænkelig kuffert.

Politiet bekræfter på Twitter, at gågaden er spærret:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligt onsdag formiddag afventer politiet, at politiets bombehunde samt Forsvarets ammunitionsryddere kommer frem til stedet for at undersøge indholdet af den mistænkelige kuffert.

Lejligheder og butikker evakueret

Et øjenvidne, der arbejder i en butik i Kongensgade, fortæller til TV 2/Fyn, at hun sammen med det øvrige personale blev evakueret af Fyns Politi omkring klokken 09.00. 

Politiet bankede på butikkens ruder og bad personalet forlade butikken, fordi de havde fundet en mistænkelig genstand.

Politiet har siden bekræftet på Twitter, at der er tale om en kuffert.

Ifølge øjenvidnet sagde politiet, at det formentlig ville tage tre-fire timer, før personalet vil kunne vende tilbage til butikken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejder på stedet

Fyns Politi skriver i en pressemeddelelse, at de klokken 8.33 modtog anmeldelse om en mistænkelig kuffert på hjørnet af Vestergade og Kongensgade i Odense. 

De skriver videre, at de i øjeblikket arbejder på at undersøge, hvad kufferten indholder, og derfor er gaderne i området spærret for både gående og kørende trafik.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Foreløbig regner politiet med, at indsatsen vil vare frem til ved middagstid, men der kan godt gå længere tid. 

Fyns Politi har i øjeblikket ikke yderligere kommentarer.

Politiet fortæller til TV 2/Fyns reporter på stedet, at kufferten fundet i den nederste del af Kongensgade. Afspærringen rækker ned på Vestergade, der er spærret af på området omkring Super Brugsen, Normal, Athlete's Foot og Cockoo's Nest.

Politiet er til stede med minimum tre betjente og to politibiler.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboere skal forlade området

Politiet beder desuden følgende personer om at forlade området:

Beboere og ansatte i Kongensgade mellem krydset Vestergade/Kongensgade frem til Slotsgade.

Beboere og ansatte i Vestergade mellem krydset Vestergade/Kongensgade frem til Vintapperstræde.

Beboere og ansatte i Vestergade mellem krydset Vestergade/Kongensgade frem til Brandts Passage.

Beboere og ansatte i Mageløs mellem krydset Vestergade/Kongensgade frem til Skt. Anne Plads.

De pågældende bedes så vidt muligt forlade bygningerne via bagindgange med videre, således at de ikke kommer ud i de afspærrede gader. 

Politiet har også tilkaldt Beredskab Fyn, der er ankommet med to slukningskøretøjer.

Oversigt

    Oversigt