Oplev millionkøb: Kirsten og Carl Peder har købt TBT-lejlighed

Ægteparret Kirsten og Carl Peder Adolph har brugt seks millioner kroner på en lejlighed i TBT-tower. Onsdag kunne parret for første gang opleve udsigten.

Kikkerten bliver taget op foran øjnene. 

quote Man føler næsten, man er jorden rundt, når man er her

Kirsten Adolph, køber af lejlighed i TBT-tower

Ejendomsmægleren Kirsten Adolph er sammen med sin mand Carl Peder Adolph i TBT-tower, der huser deres kommende lejlighed. 

- Det (udsigten, red.) er fantastisk. Man føler næsten, man er jorden rundt, når man er her, lyder det fra Kirsten Adolph, da hun nyder udsigten udover Odense. 

Ægteparret har betalt 6,4 millioner kroner for deres kommende bolig og onsdag fik de i forbindelse med rejsegilde for første gang lov til at opleve udsigten fra Odenses højeste lejlighedskompleks - TBT-tower, der rager 60 meter op i centrum af Odense. 

Fra TBT-tower er der udsigt Lillebælt og Storebælt. Og med parrets lejlighed på 15. sal ud af 17. mulige er der også en god chance for, at de kan nyde vandet omkring Fyn. 

- Jeg kan slet ikke forestille mig andet end, at jeg skal sidde her i en god stol og kigge udover det hele, forklarer Kirsten Adolph. 

 

 

TBT-tower

Borgmester: - Det er et fantastisk byggeri

Det er ikke kun ægteparret Kirsten og Carl Peder Adolph, der godt tilfredse med TBT-tower. Også Odenses borgmester glæder sig over højhuset i midtbyen. 

- Det er et fantastisk byggeri og en helt fantastisk udsigt heroppe fra, lyder det fra Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense. 

Han forsætter:

- Vi får plantet endnu en milepæl i byens udvikling. 

Borgmesteren bliver bakket om af byens by- og kulturrådmand, Jane Jegind (V). 

- Vi har virkelig markeret, at vi har flyttet os. Nu står vi her i noget (TBT-tower, red.), der helt sikker bliver et varetegn for Odense.

- Det markerer, at vi vil noget mere og noget andet, end det, vi hidtil har haft ambitioner om, forklarer rådmanden. 

TBT-tower er efter planen indflytningklar først i juli sommeren 2018. Ægteparret venter dog først at flytte ind i løbet af efteråret 2019.

I forbindelse med rejsningen af TBT-tower blev en demo-lejlighed vist frem. Den er ikke magen til den lejlighed, som ægteparret har købt. Få en rundtur her.
Fotograf: Kristian Wraae

Oversigt

    Oversigt