Otte unge dømt for narkohandel på nettet

Retten i Odense har tirsdag dømt otte unge mennesker mellem 19 og 28 år i alt 15 års fængsel for omfattende salg af narko via Facebook og andre sociale medier.

De unge har handlet med blandt andet kokain, amfetamin, ecstasy og LSD på nettet, og sagen har vist, at det var ganske nemt for dem.

handlen foregik ved, at de købte stofferne hos leverandøren og bagefter lagde de salgsannoncer på især Facebook, hvor køberne kunne afgive bestilling.

De dømte tilbød tilmed at udbringe varerne mod et gebyr.

Flere af de dømte boede hjemme, mens de handlede. En af dem opbevarede amfetamin i forældrenes fryser.

- Sagen er alvorlig. Det er nærmest skræmmende , hvor let det har været.  Det var stort set som at købe en pizza, udtaler senioranklager Marina Hedam Moltke-Leth.

De otte blev idømt fra et år og ni måneders fængsel og op til tre år og seks måneders fængsel.

De overvejer en eventuel anke af dommen.

Fem af de unge har været varetægtsfæntgslet under sagen og to er varetægtsfængslet efter dommen.

Oversigt

    Oversigt