Otteårig pige kvalt af sin far på Rådyrløkken i Odense

En otte-årig pige blev torsdag fundet kvalt i Odense. Faren forsøgte bagefter at begå selvmord, oplyser Fyns Politi.

Fyns Politi modtog klokken 12.19  en anmeldelse om et muligt drab på Rådyrløkken i Slukefter i det nordvestlige Odense.

Ved ankomsen til stedet fandt Politiet en otte-årig pige, som var afgået ved døden - formentlig kvalt.

- Faderen som er 51 år, havde efterfølgende forsøgt selvmord, og var i live ved politiets ankomst. Han blev af ambulancepersonale kørt til OUH, hvor han bliver behandlet. Hans tilstand er stabil, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet arbejder i øjeblikket på gerningsstedet med Kriminalteknikere og Retsmedicinere, samt foretager afhøring af familien.

- Det var moderen, der fik opkaldet fra sin eks-mand om, at han havde kvalt datteren, hvorefter morfaren alarmerede Politiet, skriver Fyns Politi.

 

Oversigt

    Oversigt