OUH undskylder afvisning af 76-årig

I over en time blev en 76-årig kvinde nægtet adgang til skadestuen i Odense. Nu beklager Odense Universitetshospital hændelsen.

- Vi skal på OUH meget beklage den voldsomme oplevelse og det forløb, som den 76-årige kvinde har været udsat for efter uheldet på en tankstation, hvor en slange eksploderede, mens hun tankede. Vi må konkludere, at vores instrukser skal ændres siger Jens-Otto S. Jeppesen, administrerende direktør på OUH.   

Den 76-årige kvinde var blevet oversprøjtet med benzin og havde fået det i både øjne og mund, da en benzinslange eksploderede.

Personalet på skadestuen ville ikke lukke kvinden ind, før hun var blevet renset af to sygeplejersker i beskyttelsesdragter i et skylletelt. Personalet fulgte proceduren for såkaldt forurenede personer, men den procedure skal nu ændres.

- Personalet har udført deres opgave efter instrukserne i denne situation, men vi må konstatere, at instrukserne for denne type ulykke skal ændres, siger ledende overlæge og chef for skadestuen, Niels Dieter Röck.

Oversigt

    Oversigt