Overlæge på OUH: - Vi skal bruge dobbelt så mange plasmadonationer

Blodbanken i Odense fik i november nye og større lokaler. Nu mangler der flere frivillige donorer, der vil lægge arm til et stik.

På Stærmosegårdsvej sidder Mai Søby klar med et velfortjent glas kakao i hånden. 

quote Sidste år modtog vi cirka 25.000 donationer. Fremover vil vi gerne op over 40.000 årlige donationer.

Kjell Titlestad, overlæge på Klinisk Immunologisk afdeling på OUH

Hun er mødt op i blodbanken for at donere plasma for tredje gang. 

- Det er her, jeg synes, at jeg kan gøre en lille smule. Hjælpe, hvor der er brug for det. Egentlig uden den helt store indsats fra min side, fortæller Mai Søby, der er blod- og plasmadoner i Blodbanken Odense. 

Overfor hende sidder en anden donor - en garvet en af slagsen.

Tidligere soldat Anders Peter Rasmussen har i alt doneret blod og plasma 272 gange.  Med det flotte tal indtager han førstepladsen som den dansker, der har lagt arm til nålen flest gange. 

- I øjeblikket donerer jeg plasma cirka hver 14. dag. Det kan jo betegnes som en form for samfundstjeneste, og det har jeg det rigtig godt med, fortæller Anders Peter Rasmussen. 

Tapninger skal fordobles 

Men på trods af de mange gavmilde fynboer, der løbende møder op i blodbanken, er der slet ikke plasmadonationer nok. 

Faktisk skal antallet af donationer fordobles, hvis Danmark skal blive selvforsynende. Det fortæller Kjell Titlestad, der er overlæge på Klinisk Immunologisk afdeling på OUH. 

- Det er det, vi arbejder på her på Stærmosegårdsvej. Vi vil gerne fordoble antallet af tapninger, fortæller han og fortsætter: 

- Sidste år modtog vi cirka 25.000 donationer. I år, og fremover, vil vi gerne op over 40.000 årlige donationer. 

Hvad er plasma?

Plasmadonationerne er livsnødvendige for mange danske patienter. Det plasma, som blandt andre Mai Søby og Anders Peter Rasmussen donerer, bliver nemlig brugt til fremstilling af medicin. 

- Det er meget vigtigt, at der kommer flere plasmadonorer til. Medicin, som blandt andet immunglobuliner til patienter med immundefekt, kan kun fremstilles med plasma. Som fremstillingsproceduren er nu, kan medicinen ikke laves på anden måde, fortæller Kjell Titlestad. 

"Tak, fordi du gav blod"

Tilbage i tapperum 2 er Mai Søby fortsat ved godt mod. 

- Jeg vil helt klart anbefale andre at tilmelde sig som plasmadonorer. Der skal så lidt til for den enkelte donor, og det betyder bare rigtig meget for dem, der skal modtage det, fortæller hun. 

quote Når ens donation bliver anvendt, så får man en meget fin SMS om, at ens blod nu er blevet brugt.

Mai Søby, plasmadonor i Odense blodbank

Ifølge hende kan tiden i blodbanken ligefrem være et frirum. 

- Det er jo en hel oplevelse at komme her, når man har arbejdet hjemme siden midt december. Det er jo nærmest den eneste mulighed for at komme lidt ud og få serveret noget at drikke, lyder det fra en smågrinende Mai Søby, der fortsætter:

- Og det kan faktisk også være en meget kærkommen pause i hverdagen, hvor man ikke skal forholde sig til andet end at sidde i en halv times tid, fortæller hun. 

I blodbanken er der fyldt op med snacks til de frivillige donorer. 
I blodbanken er der fyldt op med snacks til de frivillige donorer. 
Foto: Simone Kyed Jeppesen

Fra plasmaferesemaskinen lyder en munter melodi. Mai Søby er færdig med dagens donation, og kan nu vende hjemad. 

Selvom dagens gode gerning er gjort, kan hun fortsat følge med i processen. 

- Når ens donation bliver anvendt, så får man en meget fin SMS om, at ens blod nu er blevet brugt. Så ved man, at nu har man gjort en forskel, fortæller Mai Søby. 

Ifølge Kjell Titlestad kan alle voksne, der er sunde og raske og vejer over 60 kilo, som udgangspunkt donere plasma. Hvis du vil vide mere om blod- og plasmadonationer, kan du læse videre her.