Dialekten er fynsk, og han lyder næsten som Egon Olsen, når han skælder ud på danske politikere.
Men bag det lidt bryske ydre er der også en venlig og omgængelig mand. Måske derfor vælger han den mere urbane tone, da han bliver spurgt, hvorfor vælgerne så ikke har valgt ham i stedet for alle de uduelige socialdemokrater og hængerøve.
- Jeg har nogle markante holdninger, og det vil fynboerne helst ikke have. De foretrækker politikere, som er lidt slappe i koderne og vægelsindede. På Fyn vil man helst stemme på dem, som går og dalrer og hygger sig. Jeg kunne godt savne noget mere militær orden og disciplin, siger Kim Slott.
En lokal ildsjæl
Kim Slott Nielsen er en af de mange ildsjæle i fynsk lokalpolitik. Han kender bedre end de fleste valgkampens slidsomme fodarbejde med at kravle i lygtepæle og uddele pjecer i frost og kulde.
Som gammel soldat ved han også, at der skal kæmpes, og det gør han med en stribe af nederlag i bagagen. Men selv om et slag er tabt, kan krigen stadig vindes.
De første mange år forsøgte han som kandidat for det nu hedengange parti Centrumdemokraterne. Ved det kommende valg stiller han op for Kristendemokraterne.
- Jeg har da lært af mine nederlag, men håbet og troen på, at det nok skal lykkes, har jeg stadig, siger han.
Historisk skandale
Det største nederlag af dem alle sidder dog stadig i kroppen på ham. Det var lukningen af Fynske Livregiment, som var hans tjenestested i mere end 20 år.
I dag kan han stadig ryge helt op i det røde felt, når han tænker tilbage på de politikere, som har ansvaret for, at Forsvaret ikke længere er til stede i Odense.
- Ja, det går mig stadigvæk på, og det vil det blive ved med, indtil den dag jeg ligger i graven. Man havde 700 arbejdspladser, som blev smidt på porten. Den eneste, der kæmpede, var enmandshæren med den tidligere major Johannes Lollesgaard. Han havde kampgejsten, men politikerne lod ham stå alene, og han fik aldrig det ridderkors, han havde fortjent. Det var Danmarkshistoriens største forsvarspolitiske skandale, siger Kim Slott med vrede og foragt i stemmen.
Nu gælder det KD
Kim Slott har ikke tal på de mange valgkampe, han har været med til. Men det er mange, og hver gang er han klar til at drage i felten med troen på, at det nok skal lykkes.
- Nu gælder det mit nye parti. Jeg blev opfordret til at melde mig ind i KD efter nogle år som partiløs. Mange tror, at partiet kun består af ældre, grå mænd med brune herresandaler og hvide ankelsokker. Andre forestiller sig, at vi er skinhellige og ligger med hænderne over dynen og nynner vores hjemlands vemodige sange. Intet af det passer med virkeligheden.
- Der er i dag kommet en ny generation i partiet, som har taget over. Og Kristendemokraterne ligger i dag tæt på det, jeg står for. Jeg er jo venstrefløjskonservativ og højrefløjssocialdemokrat ,så partiets politik passer godt til mig.
- Jeg bliver tit spurgt, hvorfor jeg ikke melder mig ind i et større parti, fordi jeg så ville have større chance for at blive valgt. Men jeg skal jo ikke vælges bare for at blive valgt. Jeg skal vælges, fordi jeg vil ind og kæmpe for det, jeg tror på.