Pernille Bendixen fravælger spidsen hos DF

Det bliver ikke Pernille Bendixen, som står i spidsen for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i 2017. Pernille Bendixen peger på Christel Gall.

Det bliver ikke Pernille Bendixen, der efterfølger Alex Arendtsen som spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i 2017 i Odense. 

Pernille Bendixen, der udover at sidde i byrådet i Odense også er medlem af Folketinget, meddeler nemlig mandag aften, at hun har besluttet ikke at stille op som partiets spidskandiat næste efterår.
 
Som spidskandidat anbefaler Pernille Bendixen i stedet at kollegaen Christel Gall, der har siddet i byrådet siden 2013.  

- Efter at have haft sommerferie og dermed ro til at overveje min fremtid, har jeg valgt at jeg genopstiller til byrådet i 2017.

Det skriver Pernille Bendixen i en meddelelse til TV 2/FYN.

- Da Alex Ahrendtsen har valgt ikke at genopstille, er det derfor vigtigt at vi sikrer en rød tråd i DF Odense, og også nogle erfarne kræfter. 

- Jeg har valgt ikke at stille mig til rådighed som spidskandidat, da jeg sidder i folketinget. Derfor må den plads gå til en anden, og jeg har anbefalet min gode kollega Christel Gall at stille sig til rådighed. Hende vil jeg anbefale, at vi stiller i spidsen, hvis vores medlemmer også synes det. I sidste ende er det deres afgørelse, skriver Pernille Bendixen til TV2/FYN.

Alex Ahrendtsen meddelte i marts, at han efter 10 år i Odense Byråd, vil fokusere på sit arbejde i Folketinget.

Christel Gall har Pernille Bendixens opbakning til at blive spidskandidat for Dansk Folkeparti i Odense ved kommunalvalget i 2017. Christel Gall kom i byrådet i 2013.
Christel Gall har Pernille Bendixens opbakning til at blive spidskandidat for Dansk Folkeparti i Odense ved kommunalvalget i 2017. Christel Gall kom i byrådet i 2013.
Foto: Kasper Løftgaard/Fynske Medier

 

Oversigt

    Oversigt