Politi: Fakta og Netto røvet af samme mand

Godt en time efter et røveri mod Fakta i Vindegade i Odense C gik det ud over Netto på Skibhusvej. Politiet er overbevist om, at gerningsmanden til de to røverier er den samme.

Røveriet mod Fakta gik formentlig ikke som planlagt, fordi butikken er pengeløs, så røveren fik kun nogle pakker cigaretter og noget spiritus med sig.

- Vi sad faktisk herinde og diskuterede, om han kunne finde på at slå til igen, fordi der ikke kom penge ud af det første røveri, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Jesper Fält.

Og klokken 14.34 fik politiet tilsyneladende ret. Her begik en mand med samme signalement som ved røveriet mod Fakta røveri, og denne gang lykkedes det manden at slippe afsted med et mindre pengebeløb.

- Igen truer han med en sort pistollignende genstand, måske en Walther, og efter han får udleveret pengene, forsvinder han ad Heltzensgade.

Manden er endnu ikke fundet, men politiet har sikret overvågningsbilleder fra begge butikker.

- Så vi fortætter jagten, siger Jesper Fält.

Oversigt

    Oversigt