Politi og unge til fællesmøde i Vollsmose

En politidirektør og et tidligere bandemedlem er blandt deltagerne, når Vollsmose skal lære om politiets arbejde, og politiet om beboernes baggrund.

Det er Vollsmose Ungdomsråd, der har taget initiativ til en heldagskonference for at skabe en fælles forståelse for problemerne i Vollsmose.

- Sidste år startede vi vores dialog med politiet, og nu skaber vi rammerne for, at flere kan være med. Vi har alle vores forestillinger om hinanden, men kun ved at tale sammen kommer vi videre. Vi håber, dagen vil aflive en masse myter og fordomme, siger Fateh Warraich talsmand i Vollsmose Ungdomsråd.

1902 konf

På konferencen vil tidligere bandeleder, Sleiman Sleiman, holde oplægget "Da vi blev onde", mens Fyns politidirektør Poul Løhde vil tale dialog og vision.

- Fyns politi er alles politi, og det gælder selvfølgelig også borgerne i Vollsmose. Vollsmose er ikke et problem i sig selv, men der kan være problemer i Vollsmose til stor gene for Vollsmoses øvrige borgere. Vi skal løse problemerne sammen, siger Poul Løhde, Fyns politidirektør.

Teatergruppen 5240 Act Now sætter på konferencen spot på hverdagsscenarier, hvor publikum bliver en aktiv aktør.

Konferencen finder sted i Vollsmose Kulturhus lørdag 8. marts.

Oversigt

    Oversigt