Politi ventede på indbrudstyve

Ordensmagten stod klar til at modtage tre tyve, da de lørdag morgen forlod en ejendom i Odense med stjålne kontanter på lommen.

Politiet havde fået en anmeldelse om at tre tyve var i gang med at tømme foreningen Sind i Jernbanegade i Odense for værdier.

Da patruljen nåede frem til gerningsstedet klokken 5.15 var tyvene netop i færd med at forlade bygningen, og de tre mænd på 23, 33 og 37 år blev anholdt med lommerne fulde af kontanter.

De tre mænd skal nu afhøres og vil herefter blive løsladt.

Oversigt

    Oversigt