Politibil væltede under udrykning

En patruljevogn kørte mandag middag galt under en udrykning. I krydset mellem Hunderupgade og Hjallesegade mistede betjenten herredømmet over politibilen og bankede ind i en anden bil.

I følge vagthavende kom patruljevognen kørende med udrykning af Hunderupgade og skulle foretage et højresving fra anden vognbane.

En bil, der kørte i det inderste spor, havde dog ikke opdaget, at politibilen ville svinge, og derfor kunne politibilen ikke lave højresvinget.

Istedet mistede betjenten herredømmet, og bilen væltede om på siden og kurede ind i en helle. Herefter ramte patruljevognen en personbil, der ventede på grønt lys på Hjallelsegade.

Politibilen er blevet slemt beskadiget, men personbilen slap med nogle buler.

De to betjente blev kørt til observation på skadestuen, men er formentlig sluppet med ømhed i nakken.

Oversigt

    Oversigt