I det fynske folks tjeneste

Muligt stenkast: Politiefterforskning lukkede motorvej

Fredag aften meddelte vejdirektoratet, at E20 Fynske motorvej blev lukket på grund af politiefterforskning. Først klokken 21 blev der lukket op for trafikken igen.

Foto: Janne Nyenstad

E20 Fynske motorvej blev klokken 20 fredag aften helt spærret mellem frakørsel 51 Odense S og frakørsel 52 Odense SV i vestgående retning. Trafikken blev ledt af ved afkørsel 51, og politiet henviste til omkørsel via Dalumvej til afkørsel 52.

Først klokken 21 blev afspærringen ophævet, men da var der en massiv kø, der skulle afvikles. 

Årsagen var, at Fyns Politi fredag fik en anmeldelse om, at der var kastet en genstand ud fra en bro mod kørebanen, oplyser eb.dk.

- Der er formentlig kastet en sten ud fra en bro mellem de to afkørsler. Det er en gangbro mellem afkørsel 51 og afkørsel 52 på den fynske motorvej, siger Hans Jørgen Larsen, vagtchef, Fyns Politi til eb.dk

Ifølge bilisten blev der kastet en genstand ned fra broen. Genstanden ramte vejbanen og hoppede op under bilen.

Politiet fandt ikke noget under efterforskningen på motorvejen. 

Læs også Lastbilchauffør på Fynske Motorvej: Frygten for stenkast er blevet hverdag