Politiet sigter 34-årig mand fra Middelfart for drabsforsøg

Torsdag eftermiddag skal en 34-årig mand have stukket en kvinde med kniv i hendes lejlighed i Middelfart. Han bliver fredag fremstillet i Retten i Odense.

En 34-årig mand er blevet sigtet for drabsforsøg, efter at han stak en kvinde med kniv i Middelfart.

Det oplyser specialanklager Klaus Lauridsen.

Manden bliver fremstillet i Retten i Odense klokken 12.30. Ud over drabsforsøg er han også sigtet for røveri, der skal være sket i Middelfart.

Det var torsdag eftermiddag, at drabsforsøget skete i kvindens lejlighed i Middelfart, hvor manden var mødt op. Kvinden er ikke i livsfare.

De to har tidligere været kærester. Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad der var årsag til drabsforsøget.

Efter knivstikkeriet tilkaldte manden selv politiet.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan han forholder sig til sigtelserne.

Oversigt

    Oversigt