Politihunde snuser sig frem til indbrudstyve

Natten til mandag gik alarmen på Søhusskolen i Odense. Med hjælp fra politihunde sidder to mistænkte indbrudstyve til afhøring på Politigården i Odense mandag morgen.

Søhusskolen i Anderup i det nordlige Odense fik ubudne gæster natten til mandag klokken 01:40, oplyser vagthavende ved Fyns Politi til TV 2 FYN, 

Fangsten blev computerskærme. 

Fyns Politi havde dog heldet med sig, da politihunde kunne snuse sig frem til to mænd ved hjælp af dufte fra gerningsstedet. 

De to formodede gerningsmænd på henholdvis 21 og 24 år sidder nu til afhøring på Politigården i Odense.

Oversigt

    Oversigt