Politiker: Hjertestartere ud på gaden

Flere kommunale hjertestartere skal ud på åben gade. Det mener en venstrepolitiker.

I Danmark er tre ud af fire hjertestartere låst i aftentimerne - og i weekenden.

Også i Odense kender man til det problem, hvor man på grund af risikoen for hærværk har låst flere hjertestartere. De er enten låst helt inde i kommunens bygninger eller låst med kode.

Men nu vil Venstres Christoffer Lilleholt have undersøgt, om det er muligt at få flere kommunale hjertestartere ud på gaden.

- Det er selvfølgelig ikke optimalt, at man ikke kan komme til dem uden for åbningstid, men der er selvfølgelig det perspektiv med hærværk, siger han.

- Jeg synes, vi skal prøve at undersøge mulighederne for, hvad vi kan gøre for at flytte endnu flere ud i det åbne byrum, og så finde en hærværkssikker løsning på det.

Oversigt

    Oversigt