Politiker: Odense Kommune har fejlet

Svendborgs byrådspolitiker Medhat Khattab mener, at Odense Kommune har fejlet, efter at Humlehaveskolens leder er kaldt til samtale på kommunen.

- Skolelederen kan have ret i, når han siger, at han p.t. er betænkelig ved at indskrive et jødisk barn i sin skole med frygt for problemer på grund af et stort antal palæstinensiske børn i skolen. I stedet for at bebrejde skolelederen for hans udtalelse bør vi politikere løse kernen af problemet og forebygge samt hindre risikoen for at problemet overhovedet kan ske, skriver Medhat Khattab i en pressemeddelelse.

Reaktionen kommer efter, at skoleleder Olav Nielsen advarede jødiske børn mod at gå på Humlehaveskolen, fordi der er stor overvægt af arabiske børn i klasserne.

Spred de tosprogede elever

Medhat Khattab mener, at det er skadeligt, hvis der er for mange tosprogede elever på en skole. Han ser det som kommunens opgave at sprede de tosprogede elever ud over flere kommunale skoler.

- Folkeskolen kan være indvandrerbørnenes eneste mulighed for at blive integreret i det danske samfund, skriver Medhat Khattab.

 

Oversigt

    Oversigt