Der var ikke just enighed om om Odense Kommune kunne lære noget af Gellerupparken i Aarhus, da blandt andre borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Christoffer Lilleholt (V) var i panelet under tirsdag aftens høring om smittetrykket i Vollsmose.
Der er mange informationer at forholde sig til, så de sorterer i det
I Gellerupparken har inddragelse af lokale foreninger, mobile testenheder og massiv kommunikation på mange kanaler været afgørende for, at få bugt med et stort smitteudbrud i august sidste år.
I øjeblikket er smittetrykket i det der defineres som Vollsmose-firkanten voldsomt. Således meldte Odense Kommune tirsdag formiddag ud, at incidenstallet er 798,4, hvilket er otte gang højere end kommunens samlede incidenstal på 98,6.
- Vi skulle have gjort som i Gellerupparken. Vi skulle have været hurtigere med test og kommunikation, og vi må ikke være berøringsangste i forhold til nedlukning, sagde Christoffer Lilleholt og tilføjede:
- Vi skulle have sænket aktiviteten i Vollsmose ved at sænke forsamlingsforbuddet til to, og dermed reducere grundlaget for at smitten kan brede sig.
Incidenstal
Christoffer Lilleholt tilføjede desuden, at man skal være hårdere overfor brud på reglerne og dele bøder ud.
Modsat mente Peter Rahbæk Juel, at man længe har taget erfaringerne fra Gellerupparken til sig og anvendt dem i praksis.
- Vi har lært af Gellerupparken og Aarhus har lært af os. Det handler om, at inddrage lokalsamfundet, og det har man gjort begge steder, sagde Peter Rahbæk Juel.
Direkte adspurgt om Odense burde have taget mere ved lære af Gellerup, var borgmesteren slet ikke enig i præmissen om, at Odense intet havde lært fra Aarhus:
- Det er faktuelt forkert.
Professor: Vi er alt for langsomme
Morten Sodemann, overlæge, professor og leder af Indvandrermedicinsk Klinik på OUH, var til dels enig med både borgmesteren og rådmanden. Han var tilfreds med det, der er gjort den seneste uges tid. Men han havde også anker:
- Der har manglet oversættelse til flere sprog af informationerne fra myndighederne. Vi er alt for langsomme, og vi når ikke alle beboere med den nødvendige viden, sagde overlægen og tilføjede, at folk har savnet fagfolk med to-sproget baggrund.
Han pegede desuden på, at der mangler ventilation af opgangene i Vollsmose.
- Vinduerne blev lavet om for 20 år siden, og det viser, at området ikke er indrettet til at bekæmpe den slags virus som vi ser nu, sagde Morten Sodemann.
Jo kortere skolegang, jo sværere
Morten Sodemann sagde til TV 2 Fyn inden høringen gik i æteren, at kerneudfordringen i områder som Vollsmose er holdninger, viden og adfærd.
- Skræller man det umiddelbare problem med sprog væk, så er det typisk, at man på dansk manér laver pjecer og indslag i fjernsynet og tænker det virker på de fleste.
I Vollsmose er mellem 70 og 80 procent af beboerne minoriteter, resten er etniske danske. Og der tales omkring 90 forskellige sprog.
- Problemet i de her områder er, at de forstår ikke dansk særligt godt. Og der er mange informationer at forholde sig til, så de sorterer i det, siger Morten Sodemann.
Han forklarer, at der skelnes mellem familie og det der foregår i det offentligerum, og at de ikke ved, hvordan man praktiserer hygiejne, afstand og nedlukning. Dertil kommer det gennemsnitlige uddannelsesniveau.
- Jo kortere skolegang, jo sværere har man ved at oversætte informationer til hverdagspraktik - og det gælder også etniske danskere, siger Morten Sodemann.
- Der er også kulturelle oversættelser, mens boligformer og familieformer er den videnskabelige forklaring.
Morten Sodemann peger på, at området også er præget af en klassisk social uligehed. Mange har frontlinjejob som for eksempel buschauffør eller taxachauffør, og har, i modsætning til folk der kan arbejde hjemmefra, derfor svært ved, at undgå kontakt.
- Der et uheldigt samspil mellem bolig og erhverv. I Vollsmose er det meget tygeligt, siger Morten Sodemann.
