Politikere klar med hjælp til Ring 3-ramte

Politikere fra tre partier i Odense Byrråd vil nu hjælpe de boligejere, der bliver direkte berørt af ny ringvej ved Odense.

Siden planerne om en ringvej vest om Odense blev fremlagt, har der været stor kritik fra ramte husejere.

Men nu kommer der en hjælpende hånd fra Odense Byråd. Venstre og Konservative foreslår med støtte fra Socialdemokraterne at opkøbe de 7 huse, der ligger i den såkaldte interessezone og dermed bliver direkte ramt af planerne om ringvejen.

- De bliver usælgelige, og det betyder, at mange mennesker vil blive tvunget til at blive boende, og får en meget usikker fremtid. Hvis vi har råd til i Odense Byrråd at gennemføre en interessezone, så har vi også råd til at købe de her huse, siger Lars Christian Lilleholt, der er byrådsmedlem for venstre.

Kommunens jurister arbejder for øjeblikket med en redegørelse til politikerne om mulighederne for at købee de berørte borgeres huse.

Det ligger endnu ikke endeligt fast om den nye Ring 3 bliver ført ud i livet - foreløbigt er den ude i høring.

Oversigt

    Oversigt