Provstegårdskolen efterlyser opbakning: Modstander medbringer mere end 900 tilskuere til finale i Odense

Provstegårdskolens drengefodboldhold brager torsdag eftermiddag sammen med Brøndbyvester på Odense stadion i kampen om årets pokal for skoleturneringen.

I SFO'en på Provstegårdskolen er de i fuld gang med at lave bannere til, når hele skolen torsdag skal hen og heppe på fodbolddrengene.

600 skoler har nemlig siden august 2021 været på banen for at kæmpe sig til en finaleplads ved Ultra Skolepokalen. Og et af finaleholdene er Provstegårdsskolen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Men selv med alle skolens elever på tribunen, er der et stykke op til modstanderens forventede heppekor, når finalen i Ultra Skolefodbold spilles på torsdag på Odense Stadion. 

Derfor efterlyser skolen nu hjælp til opbakning i en besked til forældrene. I beskeden, der siden hen er delt i diverse facebookgrupper, står der:

"Kære Forældre. I forbindelse med skolefodbold finalen har vi brug for hjælp i form af opbakning. Rygtet lyder, at Brøndbyvester skole sender mere end 900 elever afsted til finalen. Så kom og bak op, hvis i har mulighed for det. Det er torsdag d. 28.4. kl. 14.00 på Odense stadion. Gratis entre."

Lang vej til finalen

Ud af 625 drengehold har Provstegårdskolens fodbolddrenge sparket sig til en plads i finalen, der altså spilles på hjemmebane. 

Og der er lagt op til et brag af en fodboldfest, hvor modstanderholdet medbringer et heppekor på intet mindre end 900 elever. Det oplyser skoleleder Joachim Kjøllberg til Sjællandske Nyheder. 

Hvis Provstegårdskolens fodboldhold vinder, bliver det anden gang i træk, at et fynsk drengehold løfter pokalen.

Det er første gang siden 2019, at finalerne bliver spillet.

Oversigt

    Oversigt