Psykisk syg varetægtsfængslet

Den mand, der lørdag overfaldt en nabo med en kniv på Klingstrupvænget i Odense M, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi Erik Skov.

- Ja, han er varetægtsfængslet i surrogat i fire uger, fortæller Erik Skov.

Overfaldet skete lørdag på Klingstrupvænget i Odense M, hvor manden fik tvangstanker om, at hans naboer chikanerede ham.

Han trængte ind til en kvinde og truede hende med en kniv. Her skete der noget tumult, inden manden fortsatte videre til en anden nabo - en mand - der blev snittet i hovedet.

Politiet nåede herefter frem og anholdt den psykisk syge mand.

Han er nu varetægtsfængslet i surrogat, hvilket betyder at manden sidder i varetægt et andet sted end i arresten.

Oversigt

    Oversigt