Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ifølge Christoffer Lilleholt burde det slet ikke kunne lade sig gøre, at Kurt Vindeløv har fået godkendelse til sit nye krisecenter, der har en lang række ligheder med det tvangslukkede TimeOut Fyn.
- Jeg rasende over, at det overhovedet kan lade sig gøre at nogen har godkendt det her, siger han.
Der bliver ikke lagt fingre imellem på beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholts kontor.
Forstå sagen - Bostedsbossernes ta' selv bord
”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere.
Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.
Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.
Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes
Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.
Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.
Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser:
Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet,
Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål
Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter
Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne
Tilladelsen, der får Christoffer Lilleholt (V) op i det røde felt, er den fra Socialtilsyn Midt, som i starten af september gav natklubejer Kurt Vindeløv lov til at drive krisecenter i TimeOut Fyns tidligere lokaler i Søndersø.
Krisecentret TimeOut Fyn blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd sidste år, efter direktøren ville indgå en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner.
Og det er ikke kun lokalerne, der er de samme - den daglige leder og bestyrelsesformanden går nemlig også igen i det nye krisecenter TopSafe.
“- Hvis vi havde bygget en skole og kun havde fået halvdelen af de klasselokaler, vi havde aftalt, så havde vi lagt sag an mod byggefirmaet, men på det specialiserede socialområde gør man det aldrig, og det giver ikke nogen mening”
Ifølge rådmanden burde det slet ikke kunne lade sig gøre at “genåbne” et skandaleramt tilbud.
- Når man som myndighed lige har lukket noget, og det præcist samme vil genåbne, bør man tage fat på ministeren og ministeriet og høre; er det det rigtige, vi gør her?
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for Socialtilsyn Midt. De ønsker ikke at kommentere på rådmandens kritik.
Har kvinder på centeret
Ifølge Christoffer Lilleholt har Odense Kommune på nuværende tidspunkt kvinder på krisecenteret – men fordi kvinderne frit kan vælge krisecenter uden kommunens godkendelse eller accept, er handlemulighederne begrænsede.
- Når de (krisecenteret, red.) har godkendelsen fra tilsynet, så kan de sådan set drive det (tilbuddet, red.) ud fra de præmisser, de har fået godkendelse til. Vi har meget svært ved at gøre andet end at betale den regning, der kommer, forklarer han.
Det er altså afgørende for kommunerne, at de kan stole på tilsynets vurderinger.
- Vi kører efter de her tilsyn, for det er det eneste vejledningsmateriale, vi har i dag. Men både medieomtale og vi selv har afdækket en del gange, at bare fordi du har godkendelse af et tilsyn, er det ikke nødvendigvis et sted, vi kan stole på, siger han og understreger, at man ikke kan skære alle private tilbud over en kam:
- Der er også mange, der gør det rigtig godt, men der er også en væsentlig del af det private marked, som bare kører fuldstændigt som de har lyst.
Diskoteksejer genåbner krisecenter: Overførte millionbeløb til skandaleramt direktør før konkurs
Det tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn er genopstået med nyt navn og ejer, men samme ledelse og bestyrelsesformand. Kort før Socialtilsyn Midts godkendelse, overførte ny ejer et millionbeløb til den skandaleramte tidligere direktør.
På en adresse i Søndersø kunne det spritnye TopSafe Krisecenter i september slå dørene op for landets voldsramte kvinder og børn.
I spidsen for centret står den odenseanske ejendomsinvestor og natklubsejer Kurt Vindeløv.
Adressen husede tidligere krisecentret TimeOut Fyn, der i oktober sidste år blev tvangslukket af socialtilsynet, efter stedets direktør ville indgå en kontrakt på op mod 162 millioner kroner med sin egen søns vagtfirma.
“Moralsk og samfundsmæssigt er det her ikke i orden.”
Siden har Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn afdækket, hvordan netop den daværende krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente millioner og kørte rundt i luksusbiler på skatteborgernes regning – mens flere kvinder på stedet mistrivedes.
Nu kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende så afsløre, at der er tætte forbindelser mellem det nye Topsafe Krisecenter og det skandaleramte TimeOut, der inkluderer gengangere både i ledelsen, bestyrelsen og en millionoverførsel mellem den nye og tidligere ejer.
- Jeg sidder lige så måbende tilbage som læserne hjemme i stuerne og politikerne, der finansierer det her. Man kan undre sig over, at nogle, der har været så skruppelløse og uansvarlige til at drive TimeOut Fyn får lov til at prøve igen. Men sådan er reglerne jo, siger, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
Ifølge Kurt Vindeløv selv er der dog ingen problemer i, at han driver krisecentret videre med samme leder, bestyrelsesformand og et millionbeløb til den tidligere ejer.
- Jeg har tillid til de folk, der er på stedet nu, og alle kvinderne er glade for det derude, siger han blandt andet til TV2 Fyn.
Mange forbindelser
Selv om TopSafe har en anden ejer, er der flere bemærkelsesværdige sammenfald med det nu tvangslukkede TimeOut Fyn.
Den nyslåede krisecenterdirektør Kurt Vindeløv har nemlig valgt at ansætte den samme daglige leder fra TimeOut Fyn, Pernille Overgård, som flere af det tidligere krisecenters beboere over for Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har rejst en kritik af.
Kurt Vindeløv har også valgt at genbruge TimeOut Fyns bestyrelsesformand, Connie Jensen, som også har siddet i bestyrelsen for det omstridte bosted Den Lille Gård, hvor en 18-årig beboer døde i juli.
Stod det til Kurt Vindeløv, havde han også overtaget en række leasingforpligtelser på blandt andet køkkenudstyr fra det tidligere TimeOut Fyn. Det på trods af, at ledelsen af krisecenteret under et besøg fra socialtilsynet selv erkendte, at de var "uhensigtsmæssigt dyre".
I juli skrev Socialtilsyn Midt et brev til krisecentret, hvoraf det fremgår, at det påtænkte at give et afslag på krisecentrets ansøgning om godkendelse.
Dette skyldtes ifølge Socialtilsyn Midt, at budgetterne var fyldt med "uhensigtsmæssige" og "uvedkommende" omkostninger, og at det derfor var "usandsynligt, at tilbuddets ledelse ville kunne drive tilbuddet økonomisk forsvarligt". Det gælder blandt andet at "sikre forsvarlig forvaltning af offentlige midler", som det fremgår af brevet til krisecenteret, TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.
Vendte på tallerken
Det var imidlertid ikke kun de uforholdsmæssigt dyre leasingforpligtigelser, Socialtilsynet noterede sig.
Ifølge de første budgetforslag fra krisecenteret, ville man afsætte 2,5 millioner kroner om året til vagter – til trods for at politiet ville kunne være på adressen inden for seks minutter. Alt sammen ting, der resulterede i døgntakster, der ifølge tilsynet var alt for høje.
- Jeg mener, der er tale om nogle meget entreprenante folk, der tilsyneladende interesserer sig voldsomt meget for at drive krisecenter, og som også har en god interesse i at tjene penge. Men moralsk og samfundsmæssigt er det her ikke i orden, siger Per Nikolaj Bukh.
Det første budget blev afvist, og da anden version kom, varslede Socialtilsyn Midt, at man ville afslå godkendelsen til krisecenteret fuldstændigt med det budget. Udsigterne til et afslag på godkendelse fra Socialtilsynet fik Kurt Vindeløv til at vende på en tallerken.
I august skrev krisecentret nemlig til tilsynet, at det helt valgte at droppe vagterne, frikøbe leasingaftalerne og sænke taksterne markant. Det betød, at TopSafe kunne få sin godkendelse i september.
- Når de gradvis får barberet de her urimelige og uvedkommende omkostninger af, ender de med et budget, der kan godkendes - og så får de det godkendt, siger Per Nikolaj Bukh.
Millionoverførsel før konkurs
En anden ting, som bekymrer både professor i økonomistyring og tilsynet, er en millionkontrakt mellem den nye ejer og den tidligere skandaleramte direktør, Morten Lohmann Lauritzen.
For Kurt Vindeløv har kort før overtagelsen af krisecentret ifølge en aktindsigt underskrevet en kontrakt på, at han ville overføre knap 2,1 millioner kroner til Morten Lohmann Lauritzens porno-selskab Phoenix Partners, der i dag er gået konkurs.
Ifølge den kontrakt, som Socialtilsyn Midt fik i hænde, skulle pengene gå til at overtage overvågningsudstyr, sikkerhedshegn og legepladsudstyr – men krisecentertilbuddet har ifølge dokumenterne ikke foretaget nogen vurdering af, om varerne er købt til markedspris.
Og det vækker i den grad opsigt hos professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
- Det bør få alarmklokkerne til at ringe, for det er kun Morten Lohmann Lauritzen, der har en interesse i at få et så stort beløb overført. Virksomheden TopSafe burde jo ikke have nogen interesse i at betale for meget. Hegnet står der i forvejen og er jo i princippet værdiløst, hvis ikke Kurt Vindeløv kommer og betaler det, siger han.
Nægter overførsel
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har foreholdt den nuværende ejer af TopSafe Krisecenter kritikken af millionoverførslen til den tidligere ejer.
Kurt Vindeløv nægter at have overført 2,1 millioner til Morten Lohmann Lauritzen for legepladsudstyr, overvågning og hegn, som det ellers fremgår af den kontrakt, Socialtilsyn Midt har fået. I stedet sender han til TV 2 Fyn sin egne bilag, der viser, at cirka halvdelen af beløbet i stedet er gået til en tredje kreditor i forbindelse med huslejeforpligtelser i TimeOut Fyn.
Da TV 2 Fyn spørger ind til, hvorfor han ikke har informeret Socialtilsyn Midt om, at pengene er gået til noget andet, end der står i den underskrevne kontrakt, spidser stemningen til.
- Ved du hvad, vi kan ikke snakke sammen mere, siger Kurt Vindeløv.
Kort før deadline sender han endnu en mail, hvor han skriver, at han oplyste Socialtilsyn Midt om ændringen i pengeoverførslerne den 1. oktober i år – altså flere uger efter, Topsafe var blevet godkendt og havde taget de første kriseramte kvinder ind.
Alle er på overarbejde
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt den samlede kritik for Kurt Vindeløv.
Han har ikke mange kommentarer til, at Socialtilsyn Midt indledningsvist nægtede at godkende Topsafe på grund af ”uvedkommende” udgifter. Han fortæller dog, at der ikke er budgetteret med overskud i deres nuværende budget.
- Vi har lavet besparelser hele vejen igennem, så alle er på overarbejde, og således at jeg er kommet med min private bil og har sat den ind (for at bruge den til afhentning af kvinder, red.). Alting er blevet besparet.
Q&A med Kurt Vindeløv
Hvordan slår I værdien fast på de ting, som du betaler et millonbeløb til den tidligere direktør for?
- Jeg får nogenlunde at vide, hvad det har kostet. Samtidig har jeg lært af, hvad det koster at lave diskotek, som også skal have brand- og flugtveje, og jeg ved, det ikke er gratis. Det er en offentligt godkendt legeplads, og det er ikke gratis. Sådan et hegn er heller ikke gratis.
Koster det så meget?
- Ja det gør det da i hvert fald.
En ekspert siger, at han ikke kan forestille sig en lovlig grund til, at I har lavet det her setup, medmindre du og Morten har en relation eller en aftale om, at I begge vinder på det. Hvad siger du til den kritik?
- Der vil jeg sige, at det har vi under ingen omstændigheder. I relation til Jannies Dancebar (natklub, Kurt Vindeløv overtog, red.) har jeg gjort det samme. Jeg burde måske være blevet klogere. Jeg føler egentlig, jeg er dygtig nok til at værdisætte ting, fordi jeg arbejder med det til daglig, siger Kurt Vindeløv.
Socialtilsyn Midt har ikke en, men to gange nægtet af give jer tilladelse, fordi de blandt andet mente, at I ikke kunne ”forvalte offentlige midler forsvarligt”. Hvad tænker du om det?
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til.
Kurt Vindeløv forklarer videre, at han har tillid til både daglig leder Pernille Overgårds kompetencer som daglig leder, ligesom han har tillid til Connie Jensens kompetencer som bestyrelsesformand.
Pernille Overgård er blevet foreholdt den kritik, flere tidligere beboere og medarbejdere på TimeOut Fyn rejser af hendes ledelsesstil. Ifølge hende er deres udlægninger dog usande.
- Jeg kan ikke se mig selv i den kritik. Jeg taler ikke nedladende, og jeg bruger en demokratisk ledelsesstil, hvor jeg indgår i dialog. Det har jeg altid gjort, siger hun.
Bestyrelsesformand Connie Jensen, der har en baggrund i bankverden, svarer, at hun ingenting vidste om økonomien på hverken det skandaleramte bosted Den Lille Gård eller TimeOut Fyn.
Socialtilsyn Midt har ikke ønsket at kommentere på kritikken af den konkrete sag, men skriver følgende:
“Socialtilsyn i Danmark godkender nye tilbud efter de til enhver tid gældende regler. Hvis et tilbud ikke lever op til reglerne, så får de et afslag.
Hvorvidt lovgivning skal ændres eller ej er en kontinuerlig drøftelse, som blandt andet kan tage udgangspunkt i konkrete sager.”
Vil retsforfølge
For rådmanden er der ingen tvivl om, at sagen om TopSafe Krisecenter og TimeOut Fyn kalder på handling.
- Vi har sendt en skrivelse på det generelle område til ministeren for at sætte det under lup, fordi vi synes, der er nogle steder, hvor det ikke giver mening. Det er også et forsøg på, kan vi få nogle bedre rammer for at komme efter de her steder efterfølgende, siger han.
For hvis ikke kommunerne kan forlade sig på, at tilsynet er godt nok, bør de have andre handlemuligheder, mener Christoffer Lilleholt
Mie boede på tvangslukket krisecenter:
- Et fængsel havde været bedre
Mie endte på krisecentret TimeOut Fyn efter at være flygtet fra et voldeligt forhold. Opholdet mindede så meget om et fængsel, at hun i dag tror, hun ville have haft det bedre, hvis hun var blevet.
Mie føler, hun gik fra ét fangenskab til et andet, da hun tog sig mod til at flygte med sine to børn fra det, hun beskriver som et voldeligt forhold. Hun endte på krisecentret TimeOut Fyn.
Da hun denne forårsaften i 2023 ankom til krisecentret, var hendes første tanke, at det lignede et fængsel. Rundt om bygningen var et højt pigtrådshegn, og foran bygningens vinduer var der tremmer.
Det skulle vise sig, at det ikke kun lignede et fængsel, men også mindede om et.
Dette er Mies fortælling om hendes ophold på det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn.
- Jeg tror, jeg havde fået en bedre behandling, hvis jeg havde været i et rigtigt fængsel. Jeg tror faktisk, det ville have hjulpet mig mere, fortæller hun.
Hun er delvist anonym, fordi hun stadig frygter for sin sikkerhed. Vi er bekendt med hendes fulde identitet.
“Jeg tror, jeg havde fået en bedre behandling, hvis jeg havde været i et rigtigt fængsel”
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har set dokumentation for hendes ophold på TimeOut Fyn, ligesom vi har været i kontakt med to andre kvinder fra krisecentret, der bekræfter Mies udlægning af forholdene på stedet.
Truet med udsmidning
Allerede kort efter ankomsten blev Mie bekendt med de stramme regler på krisecentret - og der var mange. Faktisk en hel bog fyldt med regler.
Kvinderne måtte ikke have nattøj på om dagen. De måtte heller ikke have tøj på, personalet kunne opfatte som ”for udfordrende”. De måtte ikke gå i køkkenet og tage mad, når de ville - så der var lås på køkkenskabene. De måtte ikke passe hinandens børn eller ”hygge sig for meget”, og flere af børnene kunne ikke få skoleundervisning.
- Der var ingen gode episoder i min tid på TimeOut, siger Mie.
Det værste var dog ifølge Mie, når hun og de andre kvinder blev truet med udsmidning, hvis ikke de overholdt reglerne.
- Jeg havde jo mine børn der, og det var voldsomt at forestille sig, at man kunne blive smidt ud fra den ene dag til den anden. Så man var jo nødt til at rette ind, siger hun.
Det endte dog med at være præcis det, der skete for Mie.
Hvorfor fortæller vi historien?
I serien "bostedsbossernes tag-selv-bord" undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
TimeOut Fyn i Søndersø:
Dyr aftale mellem far og søn: Stod til at tjene op mod 162 millioner på krisecenter
Isabella måtte tørre opkast og afføring op efter andre beboere på krisecenter
Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Den Lille Gård i Bogense:
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Mellemstoppet i Odense:
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
Politikere i Odense vil rydde op efter svigt på bosteder
Bostedsejeres boligfinte kaldes for lille pengemaskine
Rosa Eriksen peger på løsning - takstlofter
Tidligere ejer af krisecenter driver pikant overvågningsvirksomhed
Trods millionoverskud: Medarbejdere fik sløjfet løn under sygdom
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
To timers varsel
TimeOut Fyn blev lukket af Socialtilsyn Syd i oktober 2023, efter direktøren havde indgået en ti år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner skattekroner.
Først i december, efter massivt pres fra Fyens Stiftstidende, lukkede krisecentret, og kvinderne blev sat på gaden med to timers varsel.
- Jeg gik i panik. Jeg spurgte, hvad jeg skulle gøre, men der var ingen hjælp, siger Mie.
Hun måtte derfor pakke sine ting, og midt i et voldsomt snevejr skulle hun og hendes to børn flytte ud af TimeOut Fyn.
Adspurgt om, hvorfor hun blev boende frem til december, når hun ikke kunne lide at være på krisecentret, svarer hun, at det primært var af hensyn til hendes børn.
- Jeg har to små børn, og jeg syntes, det var ret voldsomt at udsætte dem for at skulle flytte ind på et nyt krisecenter, når det næste skridt var at finde en lejlighed, som vi kunne flytte ind i, fortæller hun.
Intet svar fra direktøren
Vi har forsøgt at foreholde den daværende krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen de kritikpunkter, Mie rejser.
Han er dog ikke vendt tilbage på vores mange henvendelser.
Heller ikke den daværende daglige leder er vendt tilbage på vores henvendelser.
Efter TimeOut Fyn blev tvangslukket, valgte direktøren og hans søn at starte ny virksomhed i samme selskab - nemlig det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur".
I oktober meldte han ud, at han ville undersøge, om Odense Kommune kunne kræve de omkring 7,5 millioner kroner tilbage, de har betalt for kriseramte kvinder og børns ophold på TimeOut Fyn.
- Hvis vi havde bygget en skole og kun havde fået halvdelen af de klasselokaler, vi havde aftalt, så havde vi lagt sag an mod byggefirmaet, men på det specialiserede socialområde gør man det aldrig, og det giver ikke nogen mening, siger han og fortsætter:
- Det er min klare intention, at så snart vi føler, vi har beviser nok, så skal vi starte en retssag mod nogle af de steder, som vi har betalt væsentlige millionbeløb til, men som ikke altid har leveret det, vi har aftalt. Men det kræver, at vi kan bevise det, og det er den store udfordring.
Odense Kommune oplyser, at man under sit seneste tilsyn med krisecenteret har tilbudt borgerne at komme til et andet sted, og at man har skærpet opmærksomhed omkring tilbuddet. Indtil videre har man ikke fundet anledning til kritik.
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i måneder inden dødsfald: - Jeg er chokeret
I flere måneder advarede en af Odense Kommunes egne samarbejdspartnere om omsorgssvigt mod de unge på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense. Men underretningen lå i skuffen hos kommunen i over to måneder, før tilsynet fik besked.
- Det er chokerende. Jeg var under det klare indtryk, at forvaltningen kunne bruge det til at kontakte tilsynet med det samme, siger psykoterapeut Tobias Rasmussen.
Gennem flere år har han samarbejdet med Odense Kommune om sårbare borgere, og har gentagende gange forsøgt at råbe op om yderst kritisable forhold på det omstridte bosted Den Lille Gård i Bogense.
Om serien 'Bostedsbossernes tag-selv-bord'
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Men på trods af at Tobias Rasmussen henvendte sig telefonisk til kommunen allerede i november 2023 og 28. januar 2024 og sendte en skriftlig underretning, så videregav Odense Kommune først underretningen til Socialtilsyn Midt i april 2024 - mere end to måneder senere. Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er i besiddelse af.
“Hvis ikke alle parterne, der skal føre tilsyn gør det grundigt, så begynder tilsynene at ligne en si med meget store huller i, hvor meget store problemer kan falde igennem, så de ikke bliver opdaget.”
En information, Tobias Rasmussen slet ikke var bekendt med, før redaktionen fremlagde den for ham.
- Det kommer fuldstændigt bag på mig, at det ikke er kommet videre i systemet. Det har jo betydet, at de her unge mennesker, har skullet være på det her sted to måneder længere, siger Tobias Rasmussen.
Også ekspert i socialret ved Aarhus Universitet Eva Naur retter kritik af forløbet. Ifølge hende burde underretningen omgående været formidlet videre til socialtilsynet.
- Det er ganske forfærdeligt, og det er noget, kommunen skal reagere på straks. Det her (der er beskrevet i underretningen, red.) er jo et tydeligt tegn på, at det her opholdssted (Den Lille Gård, red.) ikke løfter opgaven, siger hun til TV 2 Fyn.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Forsøgte selv
Tobias Rasmussen er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut, og har gennem flere år arbejdet sammen med Odense Kommune omkring indsatser til kommunens sårbare borgere.
I den forbindelse stiftede han i efteråret 2023 bekendtskab med det omstridte bosted Den Lille Gård i Bogense, da en borger, han har været tilknyttet som terapeut i mange år, blev anbragt der.
- Min første oplevelse var, at der var rod i alle aftaler omkring den unge. Udover det havde jeg en oplevelse af, at der var total mangel på faglighed på stedet, forklarer Tobias Rasmussen.
Derfor tog han i november 2023 - blot få uger efter borgeren blev placeret på Den Lille Gård - kontakt til Odense Kommune, der stod for visiteringen af borgeren, og gjorde dem opmærksomme på de bekymrende forhold.
- Jeg videregav alt, hvad jeg hørte, så jeg var mere eller mindre i ugentlig kontakt med Odense Kommune fra november til januar, forklarer han.
Han fortæller desuden, at han undervejs i forløbet rakte ud til Socialtilsyn Midt, der var tilsynsførende på bostedet, for at gøre opmærksom på de massive mangler. Ifølge Tobias Rasmussen opfordrede Socialtilsyn Midt ham blandt andet til at sende en underretning til Odense Kommune, som er forpligtet til at videregive bekymringen til tilsynet.
Den underretning sendte han 28. januar 2024, men den blev altså først videregivet til tilsynet mere end to måneder senere.
Ung kvinde døde
Siden Tobias Rasmussen underrettede Odense Kommune om Den Lille Gård, har han fulgt forfærdet med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af massive omsorgssvigt på stedet.
Omsorgssvigt, der i juli førte til, at bostedet blev indstillet til lukning, efter en af stedets unge beboere mistede livet ved en overdosis.
- Det har været rystende, især fordi det har været så alvorligt. Jeg vidste jo, at tilsynet og forvaltningen var blevet gjort opmærksomme på, at der var forhold, som var åbenlyst farlige for de unge mennesker at være i, siger han.
Hvad han ikke vidste var, at den underretning, han havde indsendt til Odense Kommune allerede 28. januar, havde ligget i skuffen hos forvaltningen i mere end to måneder, før den sammen med en note om et andet kritisabelt forhold på Den Lille Gård blev videresendt til Socialtilsyn Midt.
Men det er langt fra godt nok, fastslår Eva Naur Jensen.
- Socialtilsynet er meget afhængig af at få informationer fra botilbuddet selv, men også fra pårørende, beboere eller de kommuner, der har beboerne boende. Det er helt afgørende for, at socialtilsynet kan føre ordentligt tilsyn, at de får de her oplysninger, siger hun og uddyber:
- Hvis ikke alle parterne, der skal føre tilsyn gør det grundigt, så begynder tilsynene at ligne en si med meget store huller i, hvor meget store problemer kan falde igennem, så de ikke bliver opdaget. Det er et stort problem for effektiviteten af tilsynene, hvis ikke alle parter agerer hurtigt og grundigt.
Odense Kommune afviser
Tobias Rasmussen understreger, at han ikke mener, at det er den enkelte sagsbehandler, der har fejlet i forløbet, men at der grundlæggende er udfordringer med den måde, tilsyn med denne type opholdssteder fungerer.
- Det har været chokerende at se et sted som Den Lille Gård, som så åbenlyst har fungeret som en pengemaskine på bekostning af dets beboere. Når vi skal hjælpe og støtte vores samfunds mest sårbare borgere, så skal vi også være sikre på, at de steder, der skal passe på dem, lever op til det ansvar, siger han.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at få aktindsigt hos Odense Kommune i blandt andet telefonnotater, mødereferater og lignende, der relaterer sig til samarbejdet med Den Lille Gård, for grundigt at kunne afdække, hvor længe Odense Kommune reelt har kendt til de kritisable forhold.
Odense Kommune har afvist at give aktindsigt og henviser til tavshedspligten, samt at dokumenterne vedrører intern kommunikation.
Odense Kommune afviser ligeledes at stille op til interview om sagen. Koncernchef i Odense Kommune, Camilla Staal Axelsen, skriver følgende i et skriftligt svar:
- Vi beklager det forløb, der har været omkring opholdsstedet Den Lille Gård, hvor Odense Kommune har haft et antal unge boende gennem nogen tid. Generelt bør vi som udgangspunkt sende bekymringsmails videre til tilsynet med det samme. Vores mål er altid, at vores borgere trives og er i udvikling. Derfor vil vi nu med udgangspunkt i forløbet omkring opholdsstedet Den Lille Gård afdække, om der er noget, vi kan gøre anderledes fremover, så vi sikrer borgere og pårørende de bedst mulige forløb.
Odense Kommune oplyser desuden, at kommunen ikke længere har borgere på Den Lille Gård fra mandag 2. september.
Om "Den Lille Gård"
Opholdsstedet Den Lille Gård og underafdelingen Gyldensteen i Bogense har plads til ni unge mellem 14 og 23 år, der enten har psykiske eller sociale vanskeligheder, er dømt til en strafferetlig foranstaltning eller har været udsat for omsorgssvigt.
I Socialtilsyn Midts notater fra juni beskrives det, at ”størstedelen (af borgerne, red.) er selvskadende og flere har suicidal adfærd. Nogle af de unge er selvskadende i en grad hvor det kan medføre en reel sundhedsmæssig risiko i form af forblødning, indre skader på organer når der sluges barberblade eller tages overdosis af medicin".
Det er kommunen, der kan visitere den unge til et midlertidigt ophold på bostedet. Én plads på afdelingen Gyldensteen koster mellem 1,1 og 2,9 millioner kroner årligt.
Den Lille Gård er ejet af Peter Stausgaard, der er tidligere medstifter af det kontroversielle krisecenter Time Out Fyn, der blev lukket af myndighederne i 2023.
- Sikke noget vrøvl
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt Socialtilsyn Midt for Tobias forløb.
Socialtilsyn Midt oplyser, at de ikke har noteret et opkald i deres system med en henvendelse fra psykoterapeuten.
Desuden afviser Socialtilsyn Midt at have vejledt Tobias Rasmussen som han beskriver.
- Det må bero på en misforståelse, hvis vedkommende har opfattet beskeden således, at tilsynet ikke ville tage imod oplysningerne direkte fra ham. Vi tager alle henvendelser om bekymrende forhold alvorligt, uanset hvem der indberetter dem, oplyser tilsynschef Ulla Bitsch Andersen.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har også foreholdt oplysningerne for ejeren af bostedet, Den Lille Gård, Peter Stausgaard. Han skriver følgende i en SMS til redaktionen:
- Sikke noget elendigt vrøvl at fyre af! Det kan du citere mig for!
Bliver sat op i medierne
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken af det nye krisecenter for indehaveren, Kurt Vindeløv.
Rådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt er svært utilfreds med, at Odense Kommune har borgere hos jer, for han er meget bekymret for det personsammenfald der er i det nye TopSafe som i TimeOut fyn. Hvad tænker du om det?
-Det har jeg jo nok samme holdning til, som alle andre mennesker har. Sådan som I skriver om det, bliver det sat op i medierne, det kan vi ikke lave om på, vel?
Det er altså ikke dig, der har handlet naivt og uagtsomt, det er mediernes dækning af det, der er problemet?
- Vi kan jo hurtigt blive enige om, at jeg også tager afstand. Set i bakspejlet, er der mange ting, jeg også først har opdaget efterfølgende. Jeg kendte overhovedet ikke noget til TimeOut før årsskiftet. Alt kom i stand fra januar.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
kopieret!
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her