Racerløb i Odense: Seks timers overlevelse med fjernstyrede biler

Le Mans i miniudgave. Det er, hvad det i dag drejede sig om i Odense, hvor fjernstyrede Le Mans-biler i størrelsen 1:10 kørte om kap i et seks timer langt løb.

Selvom hastigheden ikke er helt så høj som i virkeligheden, gælder det alligevel om at holde koncentrationen, når man racer så lang tid i træk. 

Og det gør de hos Odense RC Minirace Endurance 6 timers løb som lørdag blev kørt. Heldigvis holdt det tørvejr. 

Ulrik Rasmussen er formand for Odense RC minirace -  og han nød dagen i fulde drag. 

- Det er legetøj for voksne drenge det her. Der er dog en enkelt kvinde med på startlisten og en kvinde med som manager også. 

Løbet består af forskellige teams, hvor det handler om at gennemføre så mange omgange som muligt inden for de seks timer. 

-  Det er ens udstyr for alle mand, samme motorsæt, samme karosseri og samme undervogn, vi kører med, siger han og tilføjer:

- Vi er maks fire på hvert hold, og så må vi have en ansvarlig for pitten også. 

Og pitstop er der brug for. Et batteri holder godt 20 minutter, så skal det skiftes. Se billederne fra dagen herunder. 

Pitstop er en nødvendighed i løbet af de seks timers kørsel.
Pitstop er en nødvendighed i løbet af de seks timers kørsel.
Foto: Mikkel Skov Svendsen
En racer samles op og skal have skiftet batteriet
En racer samles op og skal have skiftet batteriet
Foto: Mikkel Skov Svendsen
Der skal helst ikke være for store armbevægelse, når bilerne skal rives rundt i svingene.
Der skal helst ikke være for store armbevægelse, når bilerne skal rives rundt i svingene.
Foto: Mikkel Skov Svendsen
Antallet af omgange og tiden bliver nøje overvåget i kontrolcenteret
Antallet af omgange og tiden bliver nøje overvåget i kontrolcenteret
Foto: Mikkel Skov Svendsen
Racerkørerne står på balkonen og har overblik over bane og biler mens de kæmper om sejren
Racerkørerne står på balkonen og har overblik over bane og biler mens de kæmper om sejren
Foto: Mikkel Skov Svendsen
Se hvordan minibilerne klarer sig på banen

Oversigt

    Oversigt