Mens indberetningerne om bekymringer for radikalisering de seneste to år har været lavere end foregående år, er der opstået et helt nyt slags bekymringsfelt inden for radikalisering.
Og det bekymrer lederen af afdelingen for central forebyggelse ved Fyns Politi, Per Franch.
Det fortæller han i et interview med TV 2 Fyn, hvor han bliver spurgt, hvad der bekymrer ham mest i forhold til radikalisering, ovenpå historien om varierende antal indbretninger af bekymringer om radikalisering.
Ifølge Per Franch så er der nemlig en tendens til, at feltet bliver endnu mere dynamisk og svære at finde rundt i.
- Er det kun radikalisering, hvis der ligger en politisk ideologi bagved, spørg Per Franch.
Og nej. Seneste har vi set et eksempel på det med tragedien i Fields, hvor flere blev dræbt, peger han på.
Ikke længere sort hvidt
- Der er en tendens til nu, at feltet flytter sig over i noget, der ikke er radikalisering i gængs forstand.
- Det bliver mere og mere komplekst og er ikke så sort-hvidt mere.
Nu berører bekymringerne i det såkaldte Infohuse-samarbejde mellem politi, Odense Kommune og andre aktører nemlig også sindslidelser, psykiatriske diagnoser og folk med andre udfordringer.
- Det er en gryderet, når vi i dag skal vurdere bekymringerne, vi får ind. Hører det til i psykiatrifeltet, en politimæssig efterforskning eller en forbyggende indsats parterne imellem, fortæller Per Franch.
Et eksempel er de såkaldte incel-mænd, der lever i ufrivilligt cølibat og føler sig svigtet af kvinder.
I december stod en 27-årig mand, der har været aktiv på kvindehadske fora, tiltalt for forsøg på skoleskyderi i Nordjylland.
- Selvom man ikke har nogen ideologi ligesom højreradikale og militante islamister, så kan man stadig være farlig, fordi man kan reagere mod tilfældige ofre. Det er det, der bekymrer mig mest, siger Per Franch.
Løsning er ofte banal
Helt grundlæggende ændrer det dog ikke på, hvad Per Franch og hans kollegaer er sat i verden for, forklarer han.
Nemlig at forebygge personfarlig kriminalitet.
I langt de fleste tilfælde sker det ved, at de såkaldte bekymringer for radikalisering ender ud i et egentlig forebyggelsetilbud, hvor kommunen og SSP (samarbejdet mellem Skole, Socialområdet og Politi) inddrages.
- Det kan være fuldstændigt banalt, hvad der er løsningen. Det kan være en skam, en misforståelse, gæld eller uoverensstemmelse med forældre, hvor vi kan gå ind og trække i nogle tråde, siger Per Franch.
- Og heldigvis oplever vi nogle gange, at der falder en sten fra hjertet.
I 2021 landede der 13 bekymringer på radikalisering og ekstremisme på Odense Kommunes bord. Det var væsentlig lavere end i 2019, hvor tallet toppede med 27 bekymringer.
