I en folkeskoleklasse kan der sidde børn, der har brug for ekstra hjælp til læsning, mens andre af børnene måske har brug for hjælp til at blive en del af klassens fællesskab.
Børn i folkeskolen har vidt forskellige behov, men uanset hvilke skal inklusion sørge for, at deres læring og udvikling så vidt muligt foregår sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning.
Og det var netop med målet om at fremme inklusionen på Odenses folkeskoler, at Odense Kommune for to år siden etablerede et rullende team bestående af en psykolog og frikøbte fagpersoner fra skolerne.
På Rosengårdskolen har de haft besøg af kommunens rejsehold for at få hjælp og gode råd til inklusion i en klasse. Her arbejdede holdet med lærerteamet og klassen i seks uger.
- Det handlede især om at skabe et læringsmiljø, der fremmer inklusion. Det var både coaching, sparring og rådgivning til lærerne. Det handlede netop ikke om det enkelte barn, men om at skabe det rigtige miljø for alle, fortæller Maya Lykke Nielsen, viceskoleleder på Rosengårdskolen.
Skolen er bare en af flere, der siden 2018 har haft besøg af rejseholdet, der vejleder Odenseskolerne i inklusion. Det rejsende team har ind til nu understøttet indsatsen på otte forskellige skoler årligt.
HVAD ER INKLUSION?
Et nyt forlig blandt partierne i Odense har nu besluttet, at indsatsen skal rulles ud til samtlige skoler, og der skal derfor fremadrettet investeres tre millioner kroner årligt i rejseholdet.
Det er muligt, fordi partierne i oktober besluttede at hæve kommuneskatten med 0,1 procentpoint. Det er nemlig pengene herfra, som nu skal fordeles.
- Med velfærdsprocenten vil vi gerne styrke velfærdsområdet. Vi vil gerne sikre, at alle er med i folkeskolen, og vi ved fra flere skoler, lærere og andre, at man tror på det med at inkludere børn i folkeskolen, men man mangler nogle ressourcer og faglige inputs for at få det til at gå op i en højere enhed. Det er det, vi har valgt at styrke, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Desuden investeres der yderligere 15,2 millioner kroner til inklusionsarbejdet i 2020, der skal være med til at øge kvaliteten af skolernes tilbud.
- Jeg har en klar forventning om, at pengene fra velfærdsprocenten kan være med til at styrke inklusionen og være med til at tage et skridt mod en stærkere folkeskole, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer, at der dog er et stykke vej igen.
- Jeg er sikker på, der også er mange andre skridt, vi også kan og skal tage, før vi er der, hvor jeg gerne vil være med inklusionen. Men her tager vi et af de vigtige.
Hos Rosengårdskolen er de positivt stemt over hjælpen.
- Det var et supergodt forløb, som alle involverede fik noget ud af. Også noget, vi kan bruge fremover. Det var med til at ændre vores mindset i forhold til inklusion, understreger viceskoleleder Maya Lykke Nielsen.