Rekord til Skole OL: Sjovt at prøve noget nyt

Over 1.000 skoleelever fra 4. til 7. klasse dyster i disse dage i atletik ved det lokale Skole OL i Odense.

I en strid forårsblæst gik over 500 elever fra 4. og 5. klasser fra skoler i Odense Kommune mandag formiddag i indmarch på Odense Stadion. Klar til den lokale dyst i Skole OL. Og tirsdag kom så turen til godt 500 elever fra 6. og 7. klasser.

Eleverne dyster i hækkeløb, stafet, længdespring, spydkast og løb.

Interessen for at deltage i årets Skole OL i Odense har være meget stor, fortæller Event- og Udviklingschef Andreas Jeppesen fra OGF Odense Atletik.

- Interessen har være helt enorm. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg åbnede for tilmelding - uden at melde noget ud - i december, og allerede i januar, da jeg sendte invitationen ud, var der kun få pladser tilbage, fortæller Andreas Jeppesen.

Få atletik tilbage i folkeskolen

For nogle af eleverne var det første gang, de mødte en traditionel atletikdisciplin som hækkeløb. Det gælder blandt andre Mohammed Shadi Al Salem og Fatama Ahmed Sharad fra 4. a på Abildgårdskolen i Odense.

- Det er første gang, jeg prøver det, men det er sjovt at prøve noget nyt, fortæller Fatama Ahmed Sharad.

Det er også første gang, at Mohammed Shadi Al Salem prøver at deltage i hækkeløb, men det gik fint. 

- Jeg havde ikke forventet, at det var sådan her. Så det var lidt wow, siger Mohammed Shadi Al Salem.

Event- og Udviklingschef Andreas Jeppesen fra OGF Odense Atletik håber, at eleverne får en fantastisk oplevelse ved at få prøvet kræfter med atletikken.

- Atletikdisciplinerne er lidt væk fra folkeskolen, så det prøver vi at få introduceret igen, og det er Skolen OL helt fantastisk til, siger Andreas Jeppesen

Målet med det lokale Skole OL er at finde de klasser, der skal deltage i det landsdækkende Skole OL, der foregår Aarhus i dagen fra den 12. til den 16. juni. Her vil der være flere end 8.000 deltagere i forskellige sportsgrene.

 

Hvad er Skole OL?

 

Oversigt

    Oversigt