Rendegraver futtede af i Vollsmose

Både en personbil og en rendegraver brændte ud i Vollsmose natten til søndag.

Med bare fem minuters mellemrum gik alarmen natten til søndag på brandstationen i Åsum.

Begge gange var det en adresse i Vollsmose. Den første alarm gik 03.17, og her var der ild i en stor BMW i Lærkeparken. Klokken 03.22 var der ild i en rendegraver i Bøgeparken.

Der skete ingen personskade ved brandene, og der er ingen anholdte, oplyser Fyns Politi søndag morgen.

- Vi kan ikke sige om der er en forbindelse mellem de to brande, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

Han tilføjer, at man endnu ikke kan fastslå om brandene er påsatte, men at der pågår undersøgelser.

Klokken 03.17 gik alarmen, da der var ild i denne BMW.
Klokken 03.17 gik alarmen, da der var ild i denne BMW.
Foto: Local Eyes
Klokken 03.22 gik alarmen, da der var ild i denne rendegraver.
Klokken 03.22 gik alarmen, da der var ild i denne rendegraver.
Foto: Local Eyes