Kvinde alvorligt kvæstet i ulykke i Odense

En bilist kørte over i den modsatte vejbane og frontalt ind i en modkørende. En 51-årig kvinde er kommet alvorligt til skade.

Der er mandag morgen sket en færdselsulykke ved Østre Ringvej og Kertemindevej i Odense. Det oplyser Fyns Politi.

- Uheldet skete, da en bil kommer over i modsatkørende vejbane og støder frontalt ind i en varebil. En 51-årig kvinde er svært tilskadekommet. Familien er underrettet, oplyser politiet på Twitter. 

- Den anden part slap med lettere skader, lyder det.

Voldsom ulykke

Billeder fra ulykkestedet viser, at der har været tale om en voldsom kollision. Den ene bil er totalskadet. 

En 51-årig kvinde er svært tilskadekommet, men hun er uden for livsfare.
En 51-årig kvinde er svært tilskadekommet, men hun er uden for livsfare.
Foto: Local Eyes

Politiet fik meldingen om ulykken klokken 04.50.

I de tidlige morgentimer var Østre Ringvej spærret fra Kertemindevej til Gartnervænget. 

Vejen er åbnet igen ved halvottetiden. 

Den anden part slap med lettere skader
Den anden part slap med lettere skader
Foto: Local Eyes

En bilinspektør er blevet kaldt ud for at undersøge ulykkens forløb. En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.