Rismarksbroen åbner igen for trafik i begge retninger

Den 26. oktober kan personbiler og varevogne igen benytte Rismarksbroen i begge retninger.

For at fremtidssikre Rismarksbroen gennemgår den for tiden en omfattende renovering. Det har betydet, at det ene bro-spor har været spærret siden renoveringen gik i gang i foråret.

- Åbningen for dobbeltrettet trafik på Rismarksbroen er en rigtig glædelig nyhed for mange odenseanere og erhvervsdrivende i området. Nu bliver det nemmere at komme på arbejde, ud at handle, på biblioteket eller til læge i lokalområdet, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind.

Konsekvensen af dobbeltretningen bliver, at cyklister og gående ikke længere kan benytte broen på grund af pladsmangel. Derfor får cyklister og gående en erstatningssti gennem ådalen og det nærliggende boligkvarter.

Se her på kortet, hvor erstatningsstien går.

Oversigt

    Oversigt