Rødvin byttet til velgørende formål

Fem studerende fra Odense har byttet fem flasker rødvin til større gaver. De bliver nu solgt på auktionen Lauritz.com, og alle pengene herfra går til børnehospitalet.

De fem piger er studerende på serviceøkonom-uddannelsen i Odense, og idéen til at få "rødvin til at vokse" er opstået i forbindelse med en øvelse i salg.

Det er blandt andet lykkedes pigerne at få fat på en børnecykel med cykelrytteren Michael Rasmussens autograf, et maleri, en spillertrøje fra OB, marcipanbrød, koncertbilletter og meget andet.

- Her er værdier for mindst 24.000 kroner, men erfaringen viser, at beløbet bliver noget højere, når det drejer sig om velgørende formål, siger Kristina Elverdal, som er en af pigerne bag projektet kaldet projekt HURRA.

Det er børnehospitalet i Odense, der får glæde af pengene, som auktionen giver.

Se mere om projekt HURRA på TV2/Fyn i aften klokken 19.30.

Følg auktionen her

Oversigt

    Oversigt