Røg i Fynsgade i Odense

En glemt gryde på komfuret medførte natten til søndag, at brandvæsenet evakuerede en opgang i Fynsgade i Odense på grund af kraftig røg; men ingen var i fare.

Alarmen gik klokken 03.15 natten til søndag i et lejlighedsbyggeri i Fynsgade, hvor en opgang var fyldt med røg.

Odense Brandvæsen evakuerede samtlige beboere; men det viste sig snart, at der ikke var tale om brand.

En beboer havde sat en gryde over på komfuret og var faldet i søvn, så gryden stod ikke til at redde.

Ingen kom noget til, og beboerne kunne vende tilbage til deres hjem, efter at brandvæsenet havde luftet ud med ventilatorer.

Oversigt

    Oversigt