Rosenkrantz-Theil opstiller i Odense

De stigende arbejdsløshedstal fremskynder forsøg på folketingscomeback for tidligere højprofileret EL-medlem, der har fået nyt blod på tanden.

Det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Pernille Rosenkrantz-Theil er på vej til at blive opstillet til Folketinget for Socialdemokraterne og har set sig lun på Odenses østkreds, skriver Berlingske Tidende.

- Vi mangler lige at se hinanden an, men for mig er der tale om en ønskekreds. Det er en gammel arbejderkreds, som også omfatter Vollsmose, og det tror jeg ligger rigtigt godt for mig, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Der er opstillingsmøde om et par uger.

Det tidligere folketingsmedlem har før takket nej til andre kredse og gjorde det også i første omgang til den odenseanske kreds, men hun siger, at det er de nyeste - og stigende - arbejdsløshedstal, der har givet hende blod på tanden.

Rosenkrantz-Theil meldte sig under de røde faner hos Socialdemokraterne i december.

Oversigt

    Oversigt