Røveri i Vestergade

En knivbevæbnet mand røvede tidligt tirsdag morgen 7-eleven kiosken i Vestergade i Odense.

Manden kom ind i kiosken kort før klokken fem tirsdag morgen. Med en kniv truede han ekspedienten til at udlevere et kontantbeløb i en nettopose. Ekspedienten trykkede på overfaldsalarmen, men inden politiet nåede frem var røveren flygtet til fods ad Vestgade.

Fyns Politi efterlyser en 180 cm høj mand. Han var slank og iført gråligt arbejdstøj, sort hue, smalle sorte solbriller og havde et tørklæde for munden.

Henvendelser i sagen til Fyns Politi på 114.

Oversigt

    Oversigt