Rumænere med russerposer anholdt i gågaden

Fyns Politi blev onsdag eftermiddag kaldt ud af en vagt, der så tre mænd gå rundt med russerposer i gågaden. De er nu mistænkt for butikstyveri.

En vagt ser onsdag eftermiddag omkring klokken 17.15 tre rumænere gå rundt i Odense gågade. Vagten bliver mistænksom, da mændene bærer poser foret med aluminiumsfolie, såkaldte russerposer, der kan snyde butiksalarmer.

Clock19. apr 2018, kl. 19:15
De tre rumænske mænd er blevet varetægtsfænglset i 14 dage for butikstyveri, oplyser Fyns Politi.

Det oplyser Fyns politi. 

Inden vagten tilkalder Fyns Politi, griber han fat i den ene af de tre mænd, hvorefter de to andre stikker af.

Vagten tilkalder politiet, som begynder at lede efter de to andre. Det lykkedes betjentene at pågribe mændene i Filosofhaven. 

Bil med formodede tyvekoster

Fyns Politi finder senere på aftenen rumænernes bil parkeret på Skt. Anne plads I Odense. 

Bilen passede til en nøgle, som den ene af mændene havde på sig. Den er fyldt med barbergrej, cremer, parfumer og smykker, der formodedes at være tyvekoster.

- Det virker i hvert fald underligt at have købt syv af de samme parfumer, siger Lars Thede vagthavende hos Fyns Politi.

Mændene, der er henholdvis to på 30 år og en på 45 år, er nu sigtet for forsøg på tyveri.

Hvis politiet kan bevise, at varerne i bilen stammer fra tyverier, så risikerer mændene flere sigtelser.

Men det vil først bliver afgjort, hvad der skal ske med de tre rumænere fremadrettet senere torsdag formiddag, hvor efterforskere skal kigge nærmere på sagen. Det oplyser Fyns Politi torsdag morgen. 

 

Oversigt

    Oversigt