Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Særligt vejrfænomen drillede letbanetog

Kombinationen af blade på skinnerne og støvregn har her til morgen skabt udfordringer for letbanetogene. Derfor har der morgenen igennem været ustabil drift og store forsinkelser på Odense Letbane. Det oplyser kommunikationschef ved Odense Letbane Flemming Ø. Pedersen til TV 2 Fyn.

- Støvregn er altid udfordrende, hvorimod "rigtig regn" eller snevejr normalt ikke er noget problem, skriver Flemming Ø. Pedersen til TV 2 Fyn. 

Opdateret 10:02:

Alle togsæt er nu ude på skinnerne og kun enkelte forsinkelser, hvis du skal med Odense Letbane, skriver P4 Fyn.