Sag om racediskrimination udskudt

På anklagerens opfordring valgte retten tirsdag at udskyde en sag om racediskrimination fra Odense.

Det oplyser Ritzau.

Sagen kom frem, efter at fem brasilianske unge i marts blev nægtet adgang til diskoteket Mosaik i Odense - tilsyneladende fordi de var udlændinge.

Dørmanden forklarede i retten, at han af frygt for en gruppe
ballademagere med indvandrerbaggrund, som han minutter tidligere
havde afvist, sagde nej til brasilianerne.

De fem brasilianerne valgte at gå til politiet, og den ene - en kvinde - gav tirsdag sin forklaring i retten. Dommeren vurderede dog, at der er brug for flere vidner i sagen, og parterne må derfor  vente på en afklaring.

Oversigt

    Oversigt