SDU-forskere modtager fornem hæder og penge

SDU-forskerne Aleksander Krag og Søren Kragh Moestrup modtager 250.000 kroner og Odd Fellow Forskerprisen.

Leverforskning har for Aleksander Krag og Søren Kragh Moestrup udmøntet sig i en fornem pris. De har vundet 250.000 kroner og Odd Fellow Ordenens Forskerpris 2019.

quote Det er jo pragtfuldt at få sådan en pris. Men mest af alt synes jeg virkelig det er dejligt, at der kommer fokus på vores forskning. Prisen skaber jo omtale, og det er vigtigt.

Søren Kragh Moestrup, professor og modtager af hædersprisen

- Det er jo en kæmpe ære. Selve ceremonien var jo virkelig højtidelig og nærmest en oplevelse i sig selv. Det var virkelig stort - men i virkeligheden synes jeg jo lidt, at det er lidt uretfærdigt at jeg får prisen. Det er jo i virkeligheden hele mit forskerteam, som har fortjent den, siger en stolt og ydmyg Aleksander Krag til TV 2/Fyn.

Han er leder af leverforskning, som er et eliteforskningscenter ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, og så er han overlæge på Odense Universitetshospital.

De to SDU-forskere vinder prisen på grund af deres forskning inden for leverområdet. Forskningen har også haft særlig fokus på sygdomme, der rammer store dele af befolkningen i Danmark.

- Bare fordi man har den fineste titel, så er det mig, der får prisen. Jeg kan ikke sige det nok; jeg er vildt stolt og vildt beæret, men jeg kunne altså ikke gøre det uden mit team. Jeg tager jo nærmest æren fra de andre, siger Aleksander Krag.

Målrettet leverforskning

Odd Fellow begrunder deres valg af de to fynske forskere med, at de på grund af deres forskning med sygdomme har ændret forståelsen af, hvordan en række proteinreceptorer fungerer. Udviklingen ser lys ud for fremtidens patienter, skriver Odd Fellow i en pressemeddelelse.

- Jamen ligesom Aleksander er jeg jo meget overrasket, stolt, beæret, glad ydmyg og så videre. Det er svært at beskrive. Det er jo pragtfuldt at få sådan en pris. Men mest af alt synes jeg virkelig det er dejligt, at der kommer fokus på vores forskning. Prisen skaber jo omtale, og det er vigtigt, siger Søren Kragh Moestrup, der er professor i departementet “Cancer and Inflammation Research”.

Hvad skal pengene bruges på?

- Det har vi ikke planlagt endnu - det skal vi lige tænke lidt mere over. De skal bruges et sted, hvor det varmer, og hvor de bringer en masse glæde. Men de skal helt sikkert bruges i fællesskab med vores fantastiske team, siger de to SDU-vindere.

Odd Fellow Ordenens Forskerpris er en orden, som har til hovedmål at arbejde etisk og humanitært. e på.

Oversigt

    Oversigt