Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Se billederne: Tusindvis boltrede sig ved Eventyrløbet

Det er ikke til at komme uden om: I Odense hænger Kristi Himmelfartsdag og Eventyrløbet sammen som løbesko og snørebånd.

Og selv om Eventyrløbet ikke længere kan leve op til tidligere tiders rekord med over 25.000 løbere - eller blot fem år tilbage, hvor 19.000 begav sig ud på ruterne omkring Åløkkeskoven, Ryds Å og Stavids Å - så var der stadig godt gang i pulsen i området omkring Odense Atletikstadion i formiddag.

For ud over de 7.000 løbere, så var der også mødt en masse tilskuere frem for at muntre løberne op undervejs både i børneløbet og på de fem og ti kilometer.