Se hele debatten: Realistiske løsninger på udfordringerne i Odenses ældrepleje

Ældreplejen i Odense kæmper med kørelister med mange besøg, højt sygefravær og mange vikartimer blandt sosu-medarbejderne. Men hvilke løsninger er realistiske? Se debatten her.

Hvordan skal udfordringerne i ældreplejen i Odense løses?

TV 2 Fyn har de seneste måneder dækket udfordringer indenfor ældreplejen i Odense kommune.

Problemerne er primært hos aften- og natholdene.

Tirsdag aften satte TV2 Fyn fokus på løsningerne i en debat med ansatte, pårørende, FOA, eksperter og ansvarlige politikere.

Vi spurgte dem, hvordan hverdagen for borgere og ansatte i Odense Kommune kan blive bedre, hvilke løsninger der kan sættes i værk med det samme, og hvad der er realistisk.

Med i debatten er:

  • Brian Dybro (SF), ældre- og handicaprådmand
  • Birgitte Vølund, formand for Alzheimerforeningen
  • Christina Bank, sektornæstformand i FOA
  • Peter Rahbæk Juel (S), borgmester
  • Roya Moore (K), medlem af byrådet
  • Torben Bundgaard, formand for Ældrerådet i Odense
  • Heidi Hesselberg Lauritzen, forsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
  • Jon Printzlau, pårørende


Første halvdel af debatten handler om udfordringerne, mens anden halvdel af debatten har fokus på løsninger, der er realistiske og kan tages i brug allerede fra i morgen.

Følg med i debatten om udfordringerne og løsningerne i ældreplejen i Odense i videoen i toppen af artiklen.

Oversigt

    Oversigt