Se traileren: Fynsk skuespiller aktuel i ny Hollywood-film

Skuespiller Roland Møller kan igen opleves på de store biograflærreder. 27. juli har filmen 'Atomic Blonde' dansk premiere.

En smule ned ad rollelisten til 'Atomic Blonde' finder man det fynskklingende navn, Roland Møller. I actionthrilleren, der har dansk biografpremiere 27. juli, spiller den fynske skuespiller overfor store Hollywood-stjerner som Charlize Theron og John Goodman. 

Charlize Theron indtager hovedrollen som den britiske MI6-agent Lorraine Broughton. Hun sendes til Berlin under Den Kolde Krig for at efterforske mordet på en kollega. Samtidig skal Broughton sikre en forsvundet liste med navne på krigens dobbeltagenter.

Roland Møller spiller den mystiske Aleksander Bremovych.

Flere film på vej

De internationale filmcastere spottede den fynske skuespiller, da han spillede hovedrollen i den Oscar-nominerede 'Under Sandet', og Roland Møller har flere udenlanske film på vej de kommende år. 

Senere i 2017 får filmen 'Papillon' premiere og i 2018 er Roland Møller aktuel i 'Bluebird in My Heart' og 'The Commuter'.

I traileren til 'Atomic Blonde' optræder Roland Møller efter 2.37 minutter, hvor han smadrer en fyr med et skateboard.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Roland Møller har siden 2007 medvirket i og haft større og mindre roller i 14 film foruden 'Atomic Blonde' og de tre, han er ved at indspille nu.

De største roller har været i den Oscar-nominerede 'Under Sandet' og 'R' fra 2010, der kan betegnes som hans egentlige gennembrud. 

Roland Møllers roller

 

 

Oversigt

    Oversigt