Se videoen: Selfies og jubel da kronprins Frederik løb gennem Odense

Kronprins Frederik løb en mil i Odense søndag eftermiddag i forbindelse med Royal Run.

Der var rift om opmærksomheden fra Danmarks kommende konge, da han søndag var forbi Odense for at løbe en mil i forbindelse med Royal Run. 

I hvert fald var der mange, der havde sat sig for at få en selfie med kronprinsen, inden han og massevis af andre løbere blev sendt ud på den en mil lange rute i Odense, og han stillede velvilligt op.

Favner bredt

Kronprinsen begyndte dagen med at løbe i Sønderborg. I Odense løb han med flere værestedsbrugere. Inden løbet understregede kronprins Frederik, at Royal Run er for alle. 

- Det her løb handler om at favne så bredt som muligt, og det handler om at give sig selv en rigtig god oplevelse, sagde han. 

Der var en del, der bad om et billede med kronprinsen.
Der var en del, der bad om et billede med kronprinsen.
Foto: TV 2

Royal Run blev første gang afholdt i forbindelse med kronprinsens 50-års fødselsdag i 2018. Sidste år blev det dog aflyst på grund af coronapandemien. 

Har savnet motion

Derfor var han glad for, at løbet nu endelig kan afholdes, og over 77.000 mennesker er tilmeldt løbet på landsplan. 

- Vi har savnet at kunne dyrke motion mere frit, men jeg tror, vi mennesker er gode til at glemme det dårlige, og vi husker på det positive. Det ser jeg allerede nu, og folk er gode til at gøre, som de gjorde tidligere, lød det fra kronprinsen. 


Sidste stop for kronprins Frederik er København, hvor han endnu engang skal ud at løbe. 

Oversigt

    Oversigt